Lovforslag L 55 2003

Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, markedsføringsloven og ophavsretsloven.
(It-kriminalitet m.v.)

Fremsat den 5. november 2003 af justitsministeren (Lene Espersen)

 

§ 1

Udeladt. Vedrører ændringer i straffeloven.

§ 2

Udeladt. Vedrører ændringer i retsplejeloven.

§ 3

I markedsføringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 699 af 17. juli 2000, foretages følgende ændringer:

1.

I § 10 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på andre personer, der har lovlig adgang til virksomheden.« Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

2.

I § 22, stk. 1, 1. pkt., ændres »hæfte« til: »fængsel indtil 4 måneder«.

3.

I § 22, stk. 4, 1. pkt., ændres »bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år« til: »bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 299 a.«

§ 4

Udeladt. Vedrører ændringer i ophavsretsloven.

§ 5

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 6

Stk. 1. Loven gælder ikke for Grønland eller Færøerne.
Stk. 2. Lovens § 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.
Stk. 3. Lovens § 4 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne eller Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Udeladt.

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål

Gennem de seneste år er IT-udviklingen forstærket markant bl.a. gennem udviklingen af det verdensomspændende internet. Navnlig udviklingen af den internetteknologi, der almindeligvis betegnes World Wide Web (www), har understøttet en række nye former for informationsudveksling med heraf følgende strafferetlige problemstillinger. Internettet indebærer således næsten ubegrænsede muligheder for formidling af information og kommunikation, men også nye muligheder for IT-kriminalitet. Det gælder både forbrydelser, der foretages ved hjælp af IT, og forbrydelser, som er rettet mod IT-systemer mv.

Hovedformålet med lovforslaget er at skabe en forbedret strafferetlig beskyttelse mod IT-kriminalitet, navnlig ved at der indsættes en fremrykket strafferetlig beskyttelse, således at det strafferetlige værn indtræder tidligere i det faktiske handlingsforløb end normalt.

Forslagene bygger på betænkning nr. 1417/2002 om IT-kriminalitet, som Justitsministeriets udvalg om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet (Brydensholt-udvalget) afgav i september 2002. I betænkningen behandles navnlig spørgsmålet om, i hvilket omfang udviklingen på IT-området nødvendiggør nye straffebestemmelser eller ændring af gældende bestemmelser.

Lovforslaget har endvidere til formål at gennemføre de ændringer i straffeloven og retsplejeloven, der er nødvendige for, at Danmark kan ratificere Europarådets konvention om IT-kriminalitet (Convention on Cybercrime). Konventionen er optaget som bilag 1 til lovforslaget. Folketingets vedtagelse af forslaget vil samtidig indebære samtykke efter grundlovens § 19 til ratifikation af Europarådets konvention om IT-kriminalitet.

Formålet med lovforslaget er endelig at gennemføre nogle ændringer i straffeloven, der er nødvendige for, at Danmark kan deltage i vedtagelsen af en EU-rammeafgørelse om angreb på informationssystemer. Forslaget til rammeafgørelse er optaget som bilag 2 til lovforslaget.

 

1.2. Hovedtræk af forslagene

Lovforslaget indebærer, at der indsættes en række nye bestemmelser i straffeloven vedrørende informationskrænkelser og betalingskriminalitet.

Med forslaget indsættes der således en ny bestemmelse om uberettiget tilegnelse eller videregivelse af adgangsmidler til kommercielle informationssystemer som § 301 a i straffeloven (lovforslagets § 1, nr. 16). Det foreslås, at normalstrafferammen bliver bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder med en forhøjet strafferamme på 6 år under særligt skærpende omstændigheder.

Forslaget indebærer endvidere, at der indsættes en ny bestemmelse i straffelovens § 263 a, der kriminaliserer uberettiget erhvervsmæssigt salg og udbredelse i en videre kreds af et adgangsmiddel til et ikke-kommercielt informationssystem (lovforslagets § 1, nr. 10). Ligeledes kriminaliseres uberettiget videregivelse af et større antal adgangsmidler, selv om videregivelsen kun sker til en enkelt person. Der foreslås en særlig beskyttelse af samfundsvigtige informationssystemer, der indeholder særlig personfølsomme oplysninger, idet det foreslås at kriminalisere enhver uberettiget tilegnelse eller videregivelse af adgangsmidler til disse informationssystemer. Normalstrafferammen i den foreslåede bestemmelse er bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Under særligt skærpende omstændigheder er strafferammen fængsel indtil 6 år.

Hacking-bestemmelsen i straffelovens § 263, stk. 2, indeholder i dag en normalstrafferamme på bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Denne foreslås forhøjet til bøde eller fængsel i 1 år og 6 måneder (lovforslagets § 1, nr. 8). Desuden foreslås den skærpede strafferamme i stk. 3 forhøjet fra fængsel indtil 4 år til fængsel indtil 6 år, og anvendelsesområdet for denne bestemmelse om skærpet strafferamme udvides til tillige at omfatte overtrædelser af mere systematisk eller organiseret karakter (lovforslagets § 1, nr. 9).

Dernæst indebærer lovforslaget, at der indsættes en ny bestemmelse med en strafferamme på fængsel indtil 6 år om grove overtrædelser af bestemmelsen i markedsføringslovens § 10 om industrispionage (lovforslagets § 1, nr. 14, ny § 299 a i straffeloven). Det foreslås desuden, at markedsføringslovens § 10 fremover også skal omfatte personer, der har lovlig adgang til den pågældende virksomhed, f.eks. som besøgende (lovforslagets § 3, nr. 1).

Lovforslaget indebærer endvidere, at der som § 299 b i straffeloven indsættes en ny bestemmelse med en strafferamme på fængsel indtil 6 år om ophavsretskrænkelser af særlig grov karakter, jf. ophavsretslovens § 76, stk. 2, og ulovlig import af særlig grov karakter, jf. ophavsretslovens § 77, stk. 2. Det foreslås desuden, at ophavsretslovens § 76, stk. 2, fremover også skal omfatte den situation, at nogen ulovligt stiller værker mv. til rådighed på Internettet. Endvidere foreslås strafmaksimum i denne bestemmelse forhøjet fra fængsel i 1 år til fængsel i 1 år og 6 måneder. Endelig foreslås en ændring af bestemmelsen om påtaleret i ophavsretslovens § 82 (lovforslagets § 1, nr. 14 og § 4).

Med hensyn til betalingskriminalitet foreslås det at indsætte en ny bestemmelse om falske elektroniske penge (§ 169 a i straffeloven), der kriminaliserer den, der uberettiget fremstiller, skaffer sig eller udbreder falske elektroniske penge med forsæt til, at de anvendes som ægte. Den foreslåede normalstrafferamme er bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder (lovforslagets § 1, nr. 3). Bestemmelsen indeholder endvidere en skærpet strafferamme på fængsel indtil 6 år i tilfælde, hvor handlingen er af særlig grov beskaffenhed.

Endvidere foreslås det at indsætte en ny bestemmelse i straffelovens § 301 om produktion, tilegnelse, besiddelse eller videregivelse af oplysninger, som identificerer et betalingsmiddel tildelt andre, eller genererede betalingskortnumre med forsæt til uberettiget anvendelse (lovforslagets § 1, nr. 15). Der foreslås en normalstrafferamme på bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Under særligt skærpende omstændigheder skal straffen kunne stige til fængsel indtil 6 år.

Herudover indebærer lovforslaget, at dokumentfalskbestemmelsen i straffelovens § 171 ændres, således at det af bestemmelsen fremgår, at den omfatter både skriftlige og elektroniske tilkendegivelser, der er bestemt til at tjene som bevis. Samtidig foreslås straffelovens § 172, der omhandler straffen for dokumentfalsk, ændret, således at normalstrafferammen er bøde eller fængsel indtil 2 år. Foreligger der særligt skærpende omstændigheder, skal straffen kunne stige til fængsel i 6 år (lovforslagets § 1, nr. 4 og 5).

Det foreslås i tilknytning hertil at ændre straffelovens § 175, således at denne bestemmelse tillige omfatter dokumenter eller bøger, der er udfærdiget eller føres på andet læsbart medie. Endvidere foreslås bestemmelsens normalstrafferamme (fængsel indtil 3 år) og sidestrafferamme (bøde) slået sammen, således at overtrædelse af bestemmelsen fremover straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år (lovforslagets § 1, nr. 6).

Lovforslaget medfører desuden, at straffelovens § 293, stk. 2, om rådighedshindring ændres for at præcisere, at bestemmelsen også omfatter elektroniske rådighedshindringer. Samtidig foreslås normalstrafferammen for overtrædelse af § 293, stk. 2, ændret til bøde eller fængsel indtil 1 år. Ved særligt skærpende omstændigheder kan straffen stige til fængsel indtil 2 år (lovforslagets § 1, nr. 13).

Strafferammen i hærværksbestemmelsen i straffelovens § 291 foreslås ændret, således at normalstrafferammen i bestemmelsens stk. 1 forhøjes fra 1 års fængsel til fængsel i 1 år og 6 måneder, og sidestrafferammen i stk. 2 forhøjes fra 4 til 6 års fængsel. Endvidere udvides området for den skærpede sidestrafferamme i stk. 2 til også at omfatte forhold af mere systematisk eller organiseret karakter (lovforslagets § 1, nr. 12).

Samtidig foreslås det at ændre strafferammen i straffelovens § 193 om omfattende forstyrrelse i driften af almindelige samfærdselsmidler mv. fra fængsel indtil 4 år eller under formildende omstændigheder bøde til bøde eller fængsel indtil 6 år. Endvidere ændres uagtsomhedsbestemmelsen i stk. 2 til alene at omfatte groft uagtsomme forhold (lovforslagets § 1, nr. 7).

Der foreslås endvidere en ændring af retsplejeloven, således at en anmeldelse fra den berettigede – i sager, hvor påtale efter lovgivningen er betinget af en begæring – anses som en begæring om offentlig påtale, medmindre andet fremgår af anmeldelsen (lovforslagets § 2, nr. 1).

Endelig foreslås indsat en ny bestemmelse i retsplejelovens § 786 a om såkaldt hastesikring af elektroniske data, herunder trafikdata (lovforslagets § 2, nr. 2). Formålet med denne bestemmelse er at sikre, at udbydere af telenet og teletjenester kan pålægges i en periode på op til 90 dage at opbevare allerede eksisterende oplysninger, som er i udbyderens besiddelse, med henblik på, at oplysningerne – hvis betingelserne herfor er opfyldt – på et senere tidspunkt kan udleveres til politiet til brug for efterforskningen. Efter den foreslåede bestemmelse påhviler det endvidere udbydere af telenet og teletjenester som led i hastesikring uden ugrundet ophold at videregive trafikdata om andre udbydere, hvis net eller tjenester har været anvendt i forbindelse med den elektroniske kommunikation, som kan være af betydning for efterforskningen. Forslaget ændrer ikke ved, hvilke betingelser der skal være opfyldt, herunder kravet om retskendelse, for at politiet kan få de pågældende oplysninger udleveret efter reglerne om indgreb i meddelelseshemmeligheden og om edition. Der er således alene tale om at sikre, at oplysningerne ikke går tabt.

 

2. Informationskrænkelser

2.1. Gældende ret

2.1.1. Uberettiget brug af adgangsmidler

Udeladt.

2.1.2. Industrispionage

2.1.2.1.

Tilegnelse eller udnyttelse af erhvervshemmeligheder vil kunne være strafbar både efter markedsføringsloven og straffeloven.

Markedsføringslovens § 10, stk. 1 og 2, beskytter virksomheders erhvervshemmeligheder.

Efter markedsføringslovens § 10, stk. 1, må den, der er i tjeneste- eller samarbejdsforhold til en virksomhed, eller som udfører et hverv for denne, ikke på utilbørlig måde skaffe sig eller forsøge at skaffe sig kendskab til eller rådighed over virksomhedens erhvervshemmeligheder.

Bestemmelsen er affattet ved lov nr. 297 af 14. juni 1974 om markedsføring. Der henvises til Folketingstidende 1973-74, tillæg A, sp. 2241-2270, tillæg B, sp. 559-567, og Folketingets forhandlinger sp. 4800-4825, 7390-7391 og 7417. I bemærkningerne til bestemmelsen (§ 9) er det anført, at bestemmelsen er identisk med kommissionens lovudkast, hvortil der er henvist, jf. Folketingstidende 1973-74, tillæg A, sp. 2260.

Bestemmelsen i markedsføringslovens § 10 bygger på Forbrugerkommissionens betænkning II nr. 681/1973 om markedsføring, forbrugerombudsmand og forbrugerklagenævn. Det er heri om bestemmelsen (§ 9) side 23 anført, at den er identisk med § 11 i konkurrenceloven, jf. lov nr. 89 af 29. marts 1972. Det er endvidere anført, at Straffelovrådet som motivering for den gennemførte lovændring af konkurrenceloven havde peget på det ønskelige i, at personer, der indefra i virksomheden på utilbørlig måde benytter erhvervshemmeligheder eller tekniske tegninger, skal kunne rammes efter konkurrenceloven, medens udefra kommende personer skal kunne rammes efter straffeloven. Kommissionen havde forståelse for denne opfattelse og fandt, at den beskyttelse, der lå i bestemmelsen, vanskeligt ville kunne opnås i anden lovgivning.

Bestemmelsen i markedsføringslovens § 10 er som anført identisk med § 11 i den dagældende konkurrencelov. Af bemærkningerne til denne bestemmelse fremgår det, at bestemmelsen ikke omfatter personer, der har lovlig adgang til en virksomhed – eksempelvis besøgende eller forretningsforbindelser – og som benytter lejligheden til at skaffe sig kendskab eller rådighed over erhvervshemmeligheder. Det er i den forbindelse anført, at da virksomheder må antages at have bedre muligheder for at beskytte sig mod sådant misbrug end mod de ansattes utilbørlige udnyttelse af deres ansættelsesforhold, fandt kommissionen på daværende tidspunkt ikke behov for regulering på dette område, jf. Folketingstidende 1971-72, tillæg A, sp. 563.

Markedsføringslovens § 10 omfatter som før nævnt den, der er i tjeneste- eller samarbejdsforhold til en virksomhed, eller som udfører et hverv for en sådan. Disse personer vil være omfattet af bestemmelsen, selv om de benytter denne adgang til at udforske områder, der er dem uvedkommende, jf. Folketingstidende 1971-72, tillæg A, sp. 563.

Hvis personer omfattet af stk. 1 har fået kendskab til eller rådighed over en virksomheds erhvervshemmeligheder på retmæssig måde, må den pågældende ikke ubeføjet viderebringe eller benytte sådanne hemmeligheder, jf. markedsføringslovens § 10, stk. 2.

Bestemmelsen i markedsføringslovens § 10 omfatter derimod ikke besøgende eller andre med lovlig adgang til virksomheden, som ikke er ansat eller udfører et særligt hverv for virksomheden, ligesom bestemmelsen ikke omfatter personer, der skaffer sig uberettiget adgang til virksomheden, f.eks. ved indbrud, og i forbindelse hermed skaffer sig kendskab til virksomhedens erhvervshemmeligheder. Det sidstnævnte tilfælde kan imidlertid være omfattet af bestemmelsen i straffelovens § 264, stk. 2, jf. nedenfor.

Markedsføringsloven kriminaliserer selve krænkelsen af erhvervshemmelighederne, uanset på hvilken måde krænkelsen er sket. Den fremgangsmåde, der anvendes af en person ved overtrædelse af markedsføringslovens § 10, kan imidlertid være selvstændigt kriminaliseret, f.eks. ved straffelovens § 263. I så fald skal der straffes i sammenstød, jf. Folketingstidende 1971-72, tillæg A, sp. 563.

Strafferammen er bøde eller fængsel indtil 2 år, jf. markedsføringslovens § 22, stk. 4. Påtale sker kun efter den forurettedes begæring.

2.1.2.2.

Efter straffelovens § 263, stk. 2, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder den, som uberettiget skaffer sig adgang til en andens oplysninger eller programmer, der er bestemt til at bruges i et anlæg til elektronisk databehandling.

Hvis den strafbare handling i straffelovens § 263, stk. 2, begås med forsæt til at skaffe sig eller uberettiget gøre sig bekendt med oplysninger om en virksomheds erhvervshemmeligheder eller under andre særlig skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 4 år, jf. straffelovens § 263, stk. 3. Denne skærpede strafferamme sigter navnlig på industrispionage. Erhvervshemmeligheder skal forstås i overensstemmelse med markedsføringslovens § 10. Bestemmelsen kan dog efter omstændighederne også finde anvendelse i andre tilfælde.

Bestemmelserne i straffelovens § 263, stk. 2 og 3, blev indsat ved lov nr. 229 af 6. juni 1985. Der henvises til Folketingstidende 1984-85, tillæg A, sp. 4373-4390, tillæg B, sp. 1915-1922 og Folketingets forhandlinger sp. 9450-9469, 10703-10705 og 11227-11229. Lovændringen byggede på Straffelovrådets betænkning nr. 1032/1985 om datakriminalitet. Ved lov nr. 6 af 3. januar 1992 blev strafferammen i straffelovens § 263, stk. 3, forhøjet fra 2 års fængsel til fængsel indtil 4 år, jf. Folketingstidende 1991-92, tillæg A, sp. 1829-1918, tillæg B, sp. 301-306 og Folketingets forhandlinger sp. 1442-1467, 4253-4257 og 4562.

I Straffelovrådets betænkning nr. 1032/1985 om datakriminalitet, side 73f, er det anført, at hvis den af rådet foreslåede ændring af straffelovens § 263 blev gennemført, vil fredskrænkelser, der begås af ansatte i en virksomhed med forsæt til at gøre sig bekendt med virksomhedens erhvervshemmeligheder, være omfattet af både bestemmelsen i straffelovens § 263, stk. 3, jf. stk. 2, og markedsføringslovens § 9 (nu § 10).

Af betænkningen fremgår det endvidere, at Straffelovrådet havde overvejet, om man burde videreføre princippet fra revisionen i 1972 af fredskrænkelsesbestemmelserne om, at ansattes industrispionage mv. blev holdt uden for straffeloven og i stedet skulle straffes efter markedsføringsloven. Straffelovrådet nåede imidlertid til den konklusion, at det ville medføre en unødvendig og lidt kunstig begrænsning af straffelovens § 263, stk. 3. Bl.a. i lyset heraf foreslog rådet, at straffelovens § 263, stk. 3, blev udformet således, at der ikke blev indlagt begrænsninger i, hvilken personkreds der kan være gerningsmænd til forbrydelsen. Det vil herefter være overladt til anklagemyndigheden og domstolene, om man vil rejse tiltale henholdsvis dømme i sammenstød mellem bestemmelserne i straffeloven og markedsføringsloven eller foretrække at give den ene af bestemmelserne forrang, jf. betænkningen side 74.

Straffelovens § 264, stk. 2, indeholder en bestemmelse, der svarer til straffelovens § 263, stk. 3, hvor sådanne oplysninger er skaffet i forbindelse med en husfredskrænkelse. Efter bestemmelsen kan straffen stige til fængsel indtil 4 år, hvis det i § 264, stk. 1, nr. 1, nævnte forhold (at skaffe sig adgang til fremmed hus eller andet ikke frit tilgængeligt sted) begås med forsæt til at skaffe sig eller gøre sig bekendt med oplysninger om en virksomheds erhvervshemmeligheder eller under andre skærpende omstændigheder. Bestemmelsen omfatter som udgangspunkt ikke ansatte m.fl. i en virksomhed.

Straffelovens § 276 om tyveri og § 280 om mandatsvig vil efter omstændighederne også kunne være anvendelige ved tilfælde af tilegnelse eller udnyttelse af erhvervshemmeligheder.

 

2.1.3. Piratkopiering

Udeladt.

2.1.4. Straffelovens § 153

Udeladt.

2.2. Brydensholt-udvalgets overvejelser og forslag vedrørende informationskrænkelser

2.2.1. Uberettiget brug af adgangsmidler

Udeladt.

2.2.2. Industrispionage

2.2.2.1.

Brydensholt-udvalget har i betænkning nr. 1417/2002 om IT-kriminalitet overvejet, om der tillige bør være en strafferetlig regulering af tilfælde, hvor en virksomhedsgæst udnytter besøget til utilbørligt at skaffe sig information, eller hvor den besøgende ubeføjet videregiver eller benytter erhvervshemmeligheder, som den pågældende tilfældigt eller uagtsomt er kommet i besiddelse af under besøget, uden at man er kommet i besiddelse af oplysningerne som led i den almindelige fremvisning.

I betænkningen er som eksempler nævnt tilfælde, hvor en virksomhedsgæst under besøget skaffer sig information fra lokaliteter, der ikke er omfattet af rundvisningen, eller hvor den pågældende fotograferer eller medtager prøver trods forbud herom. Endvidere anføres tilfælde, hvor en besøgende ubeføjet videregiver eller benytter erhvervshemmeligheder, som den pågældende tilfældigt eller uagtsomt er kommet i besiddelse af under besøget, uden at dette er sket som led i den almindelige fremvisning. Af betænkningen fremgår det, at begrundelsen for disse situationers straffrihed hidtil er blevet søgt i, at virksomheden selv er herre over, hvem den vil lukke ind i virksomheden.

Af betænkningen fremgår det, at det i erhvervslivet som regel er acceptabelt, at virksomheder søger at skaffe sig kendskab til konkurrenternes produktionsformer, markedsføringsplaner, kundekredse mv. Det strafværdige er således ikke, at man søger sådant kundskab, men derimod måden hvorpå det eventuelt sker. Udvalget finder, at udnyttelse af muligheder, der er skabt ved, at man befinder sig i den pågældende virksomhed, f.eks. som gæst, bør være omfattet af den strafferetlige regulering i markedsføringsloven, jf. betænkningen side 71-72 og 146.

På den anførte baggrund foreslår udvalget, at der indsættes en ny bestemmelse i markedsføringslovens § 10, stk. 3, hvorefter reglerne i § 10, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse på andre personer, der har lovlig adgang til virksomheden.

2.2.2.2.

Efter udvalgets opfattelse bør der desuden være en mere ensartet strafferetlig regulering, således at strafmaksimum for ansattes industrispionage mv. ikke afhænger af, om der sker en overtrædelse af straffelovens § 263, stk. 3, der har en strafferamme på fængsel indtil 4 år, eller markedsføringslovens § 10, jf. § 22, stk. 4, der har en strafferammen på fængsel indtil 2 år. I betænkningen foreslås det på den baggrund, at der indsættes en overbygningsbestemmelse om grove overtrædelser af markedsføringslovens § 10 i en ny § 299 a i straffeloven. Der henvises til betænkningen side 72-73 og 146-147.

Efter den af Brydensholt-udvalget foreslåede bestemmelse i straffelovens § 299 a straffes den, der gør sig skyldig i overtrædelse af markedsføringslovens § 10, hvor handlingen har medført betydelig skade, eller hvor der har været nærliggende fare herfor.

Udvalget anfører, at det beror på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder, hvornår der er tale om betydelig skade. Udvalget har herved bl.a. lagt vægt på, at krænkelser, som sker i udviklingsfasen, kun medfører skade, der kan opgøres i penge, hvis den planlagte udvikling er succesfuld, hvorimod beskyttelseshensynet ikke afhænger af, om det endelige resultat er vellykket.

Brydensholt-udvalget foreslår, at strafferammen i straffelovens § 299 a fastsættes til fængsel indtil 4 år. Udvalget har i den forbindelse anført, at informationer i et moderne samfund bør nyde mindst samme beskyttelse som mere traditionelle økonomiske værdier som penge og ting, da der kan være tale om betragtelige værdier. Det foreslåede strafmaksimum på 4 års fængsel svarer til strafmaksimum i straffelovens § 286 om bl.a. groft tyveri, og udvalget bemærker, at dette strafmaksimum bør følge med, hvis strafmaksimum efter § 286 ændres, jf. Straffelovrådets betænkning om straffastsættelse og strafferammer.

I tilknytning hertil foreslår udvalget, at strafferammen i markedsføringslovens § 22, stk. 4, 1. pkt., ændres fra bøde eller fængsel indtil 2 år til bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 299 a.

Efter udvalgets opfattelse svarer et strafmaksimum på fængsel indtil 1 år og 6 måneder til, hvad der generelt bør være strafmaksimum i tilfælde, hvor der er en strafferetlig overbygning vedrørende kvalificerede forhold.

 

2.2.3. Piratkopiering

Udeladt.

2.2.4. Straffelovens § 153

Udeladt.

2.3. Justitsministeriets overvejelser

2.3.1. Uberettiget brug af adgangsmidler

Udeladt.

2.3.2. Industrispionage

2.3.2.1.

Af de grunde, der er anført i betænkning nr. 1417/2002 om IT-kriminalitet, kan regeringen tiltræde Brydensholt-udvalgets forslag om at indsætte en ny bestemmelse i markedsføringslovens § 10, stk. 3, hvorefter reglerne i § 10, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse på andre personer – det vil sige personer, som ikke er ansat eller udfører et særligt hverv for virksomheden – der har lovlig adgang til virksomheden, jf. pkt. 2.2.2.1. ovenfor.

En virksomhed er selv herre over, hvilke personer der f.eks. som besøgende har lovlig adgang til virksomheden. Selv om en virksomhed må antages normalt at have bedre muligheder for at beskytte sig mod misbrug begået af sådanne personer end mod ansattes utilbørlige udnyttelse af deres ansættelsesforhold, er det regeringens opfattelse, at der er behov for at udvide bestemmelserne i markedsføringslovens § 10, stk. 1 og 2, til også at omfatte personer, der har lovlig adgang til virksomheden som eksempelvis besøgende, og som benytter lejligheden til uberettiget at skaffe sig kendskab til eller rådighed over erhvervshemmeligheder.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen i markedsføringslovens § 10 indebærer, at ikke alene personer, der i kraft af deres tjeneste- eller samarbejdsforhold til en virksomhed mv. er omfattet af bestemmelsen, men også andre personer med lovlig adgang til virksomheden, f.eks. besøgende, vil kunne straffes, hvis disse personer på utilbørlig måde skaffer sig eller forsøger at skaffe sig kendskab til eller rådighed over virksomhedens erhvervshemmeligheder, jf. § 10, stk. 1.

Det gælder efter omstændighederne f.eks. tilfælde, hvor en besøgende skaffer sig informationer fra lokaliteter i virksomheden, der ikke er omfattet af rundvisningen, eller hvor en besøgende fotograferer eller medtager prøver trods forbud herom.

Det samme gælder, hvis en person, der har lovlig adgang til en virksomhed, ubeføjet viderebringer eller benytter erhvervshemmeligheder, som den pågældende har fået kendskab til eller rådighed over på en måde som ikke er uretmæssig, jf. § 10, stk. 2.

Der kan f.eks. være tale om ubeføjet videregivelse af erhvervshemmeligheder, som den pågældende tilfældigt eller uagtsomt er kommet i besiddelse af, uden at dette er sket som led i den almindelige fremvisning.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 1.

2.3.2.2.

Justitsministeriet kan endvidere tiltræde Brydensholt-udvalgets forslag om, at der indføres en særlig overbygningsbestemmelse i straffeloven om grove overtrædelser af markedsføringslovens § 10, jf. pkt. 2.2.2.2. ovenfor.

En særlig overbygningsbestemmelse i straffeloven med en højere strafferamme end 2 år vil give mulighed for at idømme strengere straf for særligt grove overtrædelser af markedsføringslovens § 10. Indsættelse af en sådan bestemmelse vil desuden være en markering af, at særligt grove overtrædelser af markedsføringslovens § 10 anses som alvorlige forbrydelser, der har en sådan strafværdighed, at samfundets reaktion bør komme til udtryk ved, at forholdet straffes efter straffeloven og ikke blot efter markedsføringslovens bestemmelse om industrispionage.

Brydensholt-udvalget foreslår i betænkningen, at der fastsættes et strafmaksimum for den nye overbygningsbestemmelse, som svarer til strafmaksimum for tyveri, der i dag er fængsel i 4 år, men fængsel i 6 år efter Straffelovrådets forslag i betænkning nr. 1424/2002.

Justitsministeriet er enig heri, og det foreslås på den anførte baggrund, at der indsættes en ny bestemmelse i straffeloven med en strafferamme på 6 års fængsel for overtrædelse af markedsføringslovens § 10 under særligt skærpende omstændigheder.

Den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 299 a, der med enkelte ændringer, jf. nedenfor, svarer til Brydensholt-udvalgets forslag, indebærer ikke en udvidelse af det strafbare område. Bestemmelsen er alene en overbygning på den gældende straffebestemmelse i markedsføringslovens § 10, jf. § 22, stk. 4, og som forudsættes anvendt ved grove overtrædelser af denne bestemmelse, hvor en strafferamme på fængsel indtil 2 år ikke findes at være tilstrækkelig. Dette gælder også, selv om den konkret forskyldte straf fastsættes til væsentligt mindre end 2 år.

Justitsministeriet finder dog, at den skærpede strafferamme ikke bør begrænses til udelukkende at omfatte de tilfælde, der er angivet af udvalget. Justitsministeriet er enig i, at det navnlig vil være i de af Brydensholt-udvalget opregnede tilfælde, at den skærpede strafferamme bør finde anvendelse. Bestemmelsen bør dog efter Justitsministeriets opfattelse efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder rumme mulighed for at omfatte også andre tilfælde.

Om formuleringen af overbygningsbestemmelsen, hvorefter denne finder anvendelse under »særligt skærpende omstændigheder«, henvises til Justitsministeriets overvejelser gengivet under pkt. 2.3.1.1.

Som særligt skærpende omstændigheder må efter Justitsministeriets opfattelse navnlig anses tilfælde, hvor handlingen har medført betydelig skade eller nærliggende fare herfor.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 14.

 

2.3.3. Piratkopiering

Udeladt.

2.3.4. Straffelovens § 153

Udeladt.

3. Betalingskriminalitet

Udeladt.

4. Elektroniske dokumenter mv.

Udeladt.

5. Datahærværk mv.

Udeladt.

6. Begæring om offentlig påtale

Udeladt.

7. Europarådets konvention om IT-kriminalitet

Udeladt.

8. Forslag til EU-rammeafgørelse om angreb på informationssystemer

Udeladt.

9. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser mv.

Den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 786 a om hastesikring af elektroniske data (lovforslagets § 2, nr. 2) indebærer som udgangspunkt omkostninger for teleudbydere mv. i forbindelse med gennemførelse af pålæg af hastesikring. Omkostningerne vil imidlertid blive afholdt af politiet i lighed med andre lignende straffeprocessuelle indgreb, eksempelvis telefonaflytning. Dette forventes ikke at medføre merudgifter for det offentlige af betydning.

Lovforslaget har ikke i øvrigt økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.

De foreslåede nye bestemmelser i straffeloven mv. kan medføre øgede udgifter for erhvervslivet og borgerne i det omfang, der sker overtrædelse af bestemmelserne.

For så vidt angår lovforslagets EU-retlige aspekter henvises til beskrivelsen heraf under pkt. 1 og 8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

 

  Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen merudgifter af betydning
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen af betydning
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget gør det muligt for Danmark at medvirke til vedtagelsen af EU-rammeafgørelsen om angreb på informationssystemer.

 

10. Hørte myndigheder mv.

Lovforslaget har forud for fremsættelsen været sendt til høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, præsidenterne for Københavns Byret og for retterne i Odense, Århus, Aalborg og Roskilde, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, Datatilsynet, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Det Danske Center for Menneskerettigheder, Nævnet for Etnisk Ligestilling, Dansk Retspolitisk Forening, Brancheforeningen Telekommunikationsindustrien, Brancheorganisationen ForbrugerElektronik, Canal Digital Danmark A/S, Viasat A/S, Center for IT-forskning, Dansk IT, Foreningen af Internetleverandører, IT-Brancheforeningen, ITEK/Dansk Industri, PROSA, SAM-DATA (HK), Telekommunikationsforbundet, IFPI Danmark, Business Software Alliance Danmark, Multimedieforeningen, CSC Datacentralen, Dansk Dataforening, Elektronikindustrien, Grossistforeningen for Radio og Elektronik, Kommunedata, Sonofon I/S, Tele 2 A/S, Tele Danmark A/S, Telia A/S, Orange A/S, Realkreditrådet, Finansrådet, Finansforbundet, Lejernes LO og Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation.

 

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

I bilag 3 til lovforslaget er de foreslåede bestemmelser sammenholdt med de nugældende regler.

Til § 1

Udeladt.

Til § 2

Udeladt.

Til § 3

Markedsføringsloven

Til nr. 1 (markedsføringslovens § 10, stk. 3)

Den foreslåede bestemmelse svarer til det af Brydensholt-udvalget stillede forslag.

Efter markedsføringslovens § 10, stk. 1, må den, der i tjeneste- eller samarbejdsforhold til en virksomhed eller udfører et hverv for denne, ikke på utilbørlig måde skaffe sig eller forsøge at skaffe sig kendskab til eller rådighed over virksomhedens erhvervshemmeligheder. Denne bestemmelse omfatter ikke besøgende eller andre med lovlig adgang til virksomheden, som ikke er ansat eller udfører hverv for virksomheden.

Hvis den pågældende har fået kendskab til eller rådighed over en virksomheds erhvervshemmeligheder på retmæssig måde, må den pågældende ikke ubeføjet viderebringe eller benytte sådanne hemmeligheder, jf. markedsføringslovens § 10, stk. 2.

Indsættelsen af det foreslåede stk. 3 i markedsføringslovens § 10 indebærer, at reglerne i markedsføringslovens § 10, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse på andre personer, der har lovlig adgang til virksomheden, f.eks. besøgende.

Den foreslåede bestemmelse i markedsføringslovens § 10, stk. 3, jf. stk. 1, vil efter omstændighederne kunne finde anvendelse f.eks., hvor en besøgende skaffer sig informationer fra lokaliteter i virksomheden, der ikke er omfattet af rundvisningen, eller hvor en besøgende fotograferer eller medtager prøver trods forbud herom.

Med hensyn til anvendelsen af markedsføringslovens § 10, stk. 3, jf. stk. 2, kan der eksempelvis være tale om ubeføjet videregivelse af erhvervshemmeligheder, som den pågældende tilfældigt eller uagtsomt er kommet i besiddelse af, uden at dette er sket som led i den almindelige fremvisning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. og 2.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 (markedsføringslovens § 22, stk. 1, 1. pkt.)

Ændringen er en konsekvens af afskaffelsen af hæftestraf ved lov nr. 433 af 31. maj 2000. Strafferammen er bøde eller fængsel indtil 4 måneder i overensstemmelse med de principper, der er angivet i bemærkningerne til denne lov.

Til nr. 3 (markedsføringslovens § 22, stk. 4)

Den foreslåede ændring af strafferammen i markedsføringslovens § 22, stk. 4, sker i tilknytning til forslaget om at indsætte en særlig overbygningsbestemmelse om grove overtrædelser af markedsføringslovens § 10 i en ny § 299 a i straffeloven, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 14.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. og 2.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Udeladt.

Til § 5

Bestemmelsen fastsætter lovens ikrafttrædelsesdato. Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Loven har virkning for lovovertrædelser, der begås efter lovens ikrafttræden, jf. straffelovens § 3, stk. 1.

Til § 6

Bestemmelsen indebærer, at loven som udgangspunkt ikke gælder for Færøerne og Grønland. Lovens § 1 kan dog sættes i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. For Grønland gælder der en særlig kriminallov. Der er derfor ikke foreslået hjemmel til at sætte loven i kraft for Grønland.

Lovens § 4 om ændring af ophavsretsloven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

--------------------------------------------------------------------------------

Bilag 1

EUROPARÅDETS KONVENTION OM IT-KRIMINALITET
Udeladt.

Bilag 2

Forslag til RÅDETS RAMMEAFGØRELSE om angreb på informationssystemer
Udeladt.

Bilag 3

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Udeladt.