Lovforslag L 213 2000

Lovforslag L 213 2000 (Ny § 6a om uanmodet markedsføring)

Forslag til lov om ændring af lov om visse forbrugeraftaler, markedsføringsloven og visse andre love
(Gennemførelse af EU-regler om fjernsalg, uanmodet markedsføring m.v. og metoden til beregning af årlige omkostninger i procent samt gennemførelse af protokoller om Domstolens fortolkningskompetence vedrørende konventionen om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser m.v.)

Fremsat den 1. marts 2000 af justitsministeren (Frank Jensen)

 

§ 1

Udeladt. Vedrører ændringer i forbrugeraftaleloven.

§ 2

I lov om markedsføring, jf. lovbekendtgørelse nr. 545 af 1. juli 1999, foretages følgende ændring:

1.

Efter § 6 indsættes:
»Uanmodet henvendelse til bestemte aftagere
§ 6 a. En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til nogen ved brug af elektronisk post, et automatisk opkaldssystem eller telefax med henblik på afsætning af varer, fast ejendom og andre formuegoder samt arbejds- og tjenesteydelser, medmindre den pågældende forudgående har anmodet om det.
Stk. 2. En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til en bestemt fysisk person ved brug af andre midler til fjernkommunikation med henblik på afsætning som nævnt i stk. 1, hvis den pågældende over for den erhvervsdrivende har frabedt sig dette, hvis det fremgår af en fortegnelse, som udarbejdes af Det Centrale Personregister (CPR) hvert kvartal, at den pågældende har frabedt sig henvendelser, der sker i sådant markedsføringsøjemed, eller hvis den erhvervsdrivende ved undersøgelse i CPR er blevet bekendt med, at den pågældende har frabedt sig sådanne henvendelser. Ved telefonisk henvendelse til forbrugere gælder endvidere reglerne om uanmodet henvendelse i lov om visse forbrugeraftaler.
Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke, hvis den pågældende person forudgående har anmodet om henvendelsen fra den erhvervsdrivende.
Stk. 4. Første gang en erhvervsdrivende retter henvendelse som nævnt i stk. 2 til en bestemt fysisk person, der ikke er anført i fortegnelsen fra CPR, skal den erhvervsdrivende tydeligt og på en forståelig måde oplyse om retten til at frabede sig henvendelser som nævnt i stk. 2 fra den erhvervsdrivende. Den pågældende skal samtidig gives adgang til på en nem måde at frabede sig sådanne henvendelser.
Stk. 5. Der må ikke kræves betaling for at modtage eller notere meddelelser om, at en anmodning efter stk. 1 tilbagekaldes, eller at henvendelser som nævnt i stk. 2 frabedes.
Stk. 6. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om den erhvervsdrivendes informationspligt efter stk. 4 og om pligten til at give adgang til at frabede sig henvendelser som nævnt i stk. 2.«

§ 3

Udeladt. Vedrører ændringer i kreditaftaleloven.

§ 4

Udeladt. Vedrører Rom-konventionen.

§ 5

Loven træder i kraft den 1. juni 2000. Justitsministeren fastsætter dog tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 4.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 3 og 4, finder anvendelse, når aftalen er indgået eller forbrugeren har afgivet tilbud efter lovens ikrafttræden. Det samme gælder bestemmelserne i lov om visse forbrugeraftaler som affattet ved lovens § 1, nr. 6.
Stk. 3. Lovens § 3 finder anvendelse på aftaler, der indgås efter lovens ikrafttræden.

§ 6

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Med lovforslaget gennemføres en række EU-regler på det formueretlige og markedsføringsretlige område.

Lovforslaget falder i fire dele.

Den første del (§ 1) har navnlig til formål at gennemføre de civilretlige dele m.v. af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF af 20. maj 1997 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg (fjernsalgsdirektivet).

Lovforslagets § 1 indeholder en række ændringer af lov om visse forbrugeraftaler (forbrugeraftaleloven).

De foreslåede ændringer af forbrugeraftaleloven går navnlig ud på at udvide anvendelsesområdet for lovens særlige regler om fjernsalg væsentligt - bl.a. således, at også fjernsalg af tjenesteydelser bliver omfattet - og at indføre nye regler om den erhvervsdrivendes oplysningspligt og opfyldelse af aftalen. Endvidere udvides den gældende fortrydelsesfrist ved fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted fra en uge til 14 dage.

Fjernsalgsdirektivet indeholder en bestemmelse om betalingskort (artikel 8), som gennemføres ved et lovforslag om ændring af betalingskortloven, der er fremsat af erhvervsministeren den 27. oktober 1999 (L 63).

Lovforslagets anden del (§ 2) har til formål at gennemføre bestemmelserne om uanmodet markedsføring m.v. i fjernsalgsdirektivets artikel 10 og artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/66/EF af 15. december 1997 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred inden for telesektoren (det såkaldte ISDN-direktiv).

Fjernsalgsdirektivets og ISDN-direktivets regler om uanmodet markedsføring ved brug af fjernkommunikation foreslås i lovforslagets § 2 gennemført ved en ny bestemmelse i markedsføringsloven.

Den foreslåede ændring af markedsføringsloven indebærer navnlig, at uanmodet markedsføring ved brug af elektronisk post, automatisk telefonopkaldssystem og telefax forbydes, og at det ved direkte markedsføring over for fysiske personer med andre former for fjernkommunikation sikres, at modtagerne på en nem måde kan frabede sig markedsføringen.

Lovforslagets tredje del (§ 3) gennemfører direktiv 98/7/EF om ændring af forbrugerkreditdirektivet (direktiv 87/102/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit som ændret ved direktiv 90/80/EØF). Ændringsdirektivet indebærer, at den matematiske metode, der ved kreditaftaler skal anvendes ved beregning af årlige omkostninger i procent, fremover bliver den samme i alle medlemslande. Direktivet indeholder desuden nogle rent tekniske justeringer af beregningsmetoden.

Her i landet følger det allerede af kreditaftalelovens regler, at den direktivbestemte beregningsmetode skal anvendes ved beregning af årlige omkostninger i procent. Lovforslaget indeholder således alene de nødvendige tekniske justeringer af bilaget til kreditaftaleloven, som indeholder den grundligning der skal anvendes.

I lovforslagets fjerde del (§ 4) foreslås det at gennemføre to protokoller, som er knyttet til den såkaldte Rom-konvention om lovvalget i kontraktforhold, der er indgået mellem EU-landene (Konvention af 19. juni 1980 om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser m.v.). Ved protokollerne tillægges Domstolen kompetence til at afgive udtalelser om fortolkningen af Rom-konventionen. Med den foreslåede lovændring giver Folketinget sit samtykke til, at Danmark ratificerer de to fortolkningsprotokoller.

Rom-konventionen gælder her i landet, jf. lov nr. 188 af 9. maj 1984 som ændret ved lov nr. 305 af 16. maj 1990.

Fjernsalgsdirektivet, ISDN-direktivet, ændringsdirektivet vedrørende forbrugerkreditaftaler samt de to fortolkningsprotokoller til Rom-konventionen er medtaget som bilag til lovforslaget.

Fjernsalgsdirektivet skal være gennemført i medlemslandene senest den 4. juni 2000. Gennemførelsesfristen for ISDN-direktivet var den 24. oktober 1998, og de øvrige dele af direktivet er gennemført ved ændringer i telelovgivningen m.v. Direktiv 98/7/EF om metoden til beregning af årlige omkostninger i procent skal være gennemført senest den 1. april 2000.

Det følger af fjernsalgsdirektivet (artikel 16), at medlemslandene bl.a. skal træffe passende foranstaltninger med henblik på at informere forbrugerne om den nationale gennemførelseslovgivning. Regeringen vil i samarbejde med den nyoprettede institution Forbrugerinformationen udarbejde informationsmateriale m.v. til presse, forbrugere og erhvervsorganisationer. Informationen vil også omfatte de nye regler om videregivelse af visse personoplysninger til brug for markedsføring, som er indeholdt i regeringens forslag til lov om personoplysninger (L 147, fremsat den 9. december 1999).

 

2. Lovforslagets første del: Gennemførelse af fjernsalgsdirektivet

Udeladt.

3. Lovforslagets anden del: Begrænsninger i anvendelsen af fjernkommunikation til markedsføring (gennemførelse af fjernsalgsdirektivets artikel 10 og ISDN-direktivets artikel 12).

3.1. EF-direktiverne

Tre EF-direktiver regulerer spørgsmålet om erhvervsdrivendes adgang til at foretage uanmodet markedsføring m.v. Det drejer sig foruden fjernsalgsdirektivet og ISDN-direktivet om direktiv 95/46/EF om behandling af personoplysninger.

Direktivet om behandling af personoplysninger (datadirektivet) finder anvendelse på behandling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp af edb, og på ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register (direktivets artikel 3, stk. 1).

Direktivet gælder for behandling af personoplysninger vedrørende fysiske personer, uanset om den pågældende er forbruger eller erhvervsdrivende (direktivets artikel 2, litra a). Direktivet gælder ikke behandling af oplysninger om juridiske personer.

Inden for sit anvendelsesområde betyder direktivet, at behandling af personoplysninger til brug ved markedsføring m.v. skal opfylde to betingelser.

For det første skal behandlingen være lovlig efter de almindelige behandlingsregler i direktivet. For det andet skal behandlingen ske i overensstemmelse med direktivets artikel 14 b, der lyder således:

»Medlemslandene indrømmer den registrerede ret til

a) ...

b) efter anmodning og uden udgifter at modsætte sig en behandling af personoplysninger, der vedrører den pågældende, og som den registeransvarlige agter at foretage med henblik på markedsføring, eller at blive underrettet, inden personoplysningerne første gang videregives til tredjemand eller anvendes på tredjemands vegne med henblik på markedsføring, og udtrykkelig få tilbud om uden udgifter at gøre indsigelse mod en sådan videregivelse eller anvendelse.

Medlemsstaterne træffer de fornødne foranstaltninger for at sikre, at de registrerede er bekendt med den i litra b), første afsnit, omhandlede ret.«

I fjernsalgsdirektivets artikel 10 opstilles nogle begrænsninger for anvendelsen af fjernkommunikation som led i et system med henblik på indgåelse af fjernsalgsaftaler. Bestemmelsen gælder - som resten af direktivet - for erhvervsdrivendes henvendelser til forbrugere, som er fysiske personer. Henvendelser vedrørende finansielle tjenesteydelser er undtaget fra anvendelsesområdet.

Efter artikel 10, stk. 1, må erhvervsdrivende ikke anvende automatiske opkaldssystemer (opkaldsautomater) eller telefax til markedsføring uden forbrugerens forudgående samtykke (»opt in-løsning«). Ved automatisk opkaldssystem forstås automatisk opringning til telefonabonnenter. Ved opringningen meddeles der automatisk et indtalt reklamebudskab.

For så vidt angår alle andre fjernkommunikationsteknikker, som - med direktivets formulering - »tillader individuel kommunikation« (tryksager, breve, menneskeligt betjent telefon, e-post, Internet m.v.), skal medlemslandene efter artikel 10, stk. 2, sørge for, at disse teknikker kun kan anvendes til (direkte) markedsføring, hvis forbrugeren ikke klart modsætter sig det (»opt out-løsning«).

Som nævnt under pkt. 2.1 er fjernsalgsdirektivet et minimumsdirektiv. Direktivet åbner således umiddelbart mulighed for, at medlemslandene kan vælge at gennemføre en »opt in-løsning« også for andre fjernkommunikationsteknikker end opkaldsautomater og telefax. Efter direktivets artikel 13 gælder specifikke fællesskabsregler, der »kun regulerer visse aspekter af leveringen af varer eller tjenesteydelser«, imidlertid frem for fjernsalgsdirektivet, og i direktivets præambel anføres bl.a., at medlemslandene »bør træffe passende foranstaltninger for effektivt at beskytte de forbrugere, der ikke ønsker at blive kontaktet gennem visse former for kommunikation, mod sådanne henvendelser, uden at dette berører de særlige beskyttelsesforanstaltninger, forbrugeren har krav på ifølge fællesskabslovgivningen om beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred« (betragtning nr. 17).

ISDN-direktivets artikel 12 indeholder regler om uanmodet markedsføring ved brug af telekommunikation (telefon, telefax, e-post m.v.). Bestemmelsen gælder for henvendelser til fysiske personer, både erhvervsdrivende og forbrugere. Henvendelser om finansielle tjenesteydelser er ikke undtaget fra disse regler.

Efter artikel 12 må opkaldsautomater og telefax ikke anvendes til markedsføring uden modtagerens samtykke. For så vidt angår direkte markedsføring ved brug af andre former for telekommunikation, skal medlemslandene efter direktivet gennemføre enten en »opt in-løsning« eller en »opt out-løsning«.

Det fremgår ikke af direktiverne, hvordan de nødvendige forbud m.v. nærmere skal udformes, og det er således overladt til medlemsstaterne at udforme regler, der effektivt gennemfører direktiverne i national ret.

Kommissionen har på et møde med medlemslandene om gennemførelsen af fjernsalgsdirektivet oplyst, at man ud fra en formålsfortolkning af dette direktiv finder, at gennemførelsen af direktivets artikel 10 næppe vil være tilstrækkeligt effektiv, hvis gennemførelseslovgivningen udformes sådan, at det er helt op til den enkelte forbruger selv at rette henvendelse til alle de virksomheder, han ikke ønsker at modtage henvendelser fra, hvis han vil undgå direkte markedsføring.

3.2. Lovforslagets udformning

Som det fremgår af pkt. 3.1 ovenfor, er de tre EF-direktivers regulering af spørgsmålet om direkte markedsføring delvis overlappende.

De forpligtelser, som direktiverne samlet opstiller med hensyn til regulering af erhvervsdrivendes markedsføring ved brug af fjernkommunikation, kan sammenfattes i følgende to hovedpunkter:

  1. En erhvervsdrivende må ikke anvende opkaldsautomat eller telefax i markedsføringsøjemed over for fysiske personer uden den pågældende persons forudgående samtykke (»opt in-løsning«).
  2. Fysiske personer skal have en effektiv mulighed for at modsætte sig, at andre midler til fjernkommunikation anvendes til direkte markedsføring over for den pågældende (»opt out-løsning«).

Ved »direkte« markedsføring forstås, at den erhvervsdrivendes henvendelse sendes til en eller flere bestemte personer. Adresseløse forsendelser, tilbudsaviser, tv-reklamer eller lignende, der sendes til en ubestemt kreds af mulige aftagere, er ikke direkte markedsføring.

Det fremgår ikke af ISDN-direktivet, hvornår der er tale om »markedsføring«. Det er i praksis væsentligt at afgrænse, hvilke uanmodede henvendelser i løbende kundeforhold, der ikke er omfattet af forbudet m.v. Løbende kundeforhold er således ikke undtaget, når der rettes henvendelse om afsætning af varer og tjenesteydelser m.v.

Ved vurderingen af, om en henvendelse er omfattet af det foreslåede forbud m.v., må der lægges betydelig vægt på, om den erhvervsdrivende har en egeninteresse i de dispositioner fra kundens side, som den erhvervsdrivendes henvendelse vedrører. Hvis det er spørgsmålet om erhvervelse af den erhvervsdrivendes egne produkter, der er i centrum, foreligger der markedsføring i den foreslåede bestemmelses forstand.

Det bemærkes, at henvendelser som led i løbende kundeforhold, der efter det ovenfor anførte falder uden for de foreslåede begrænsninger i adgangen til direkte markedsføring, er omfattet af markedsføringslovens generelle regler om god markedsføringsskik m.v. Den foreslåede bestemmelse berører således ikke det bredere markedsføringsbegreb i markedsføringslovens §§ 1 og 2.

For så vidt angår direkte markedsføring ved brug af telekommunikation - i praksis navnlig (menneskeligt betjent) telefon og e-post - følger det af ISDN-direktivet, at medlemslandene kan vælge at gennemføre en »opt in-løsning« - dvs. krav om forudgående samtykke - også for andre kommunikationsmidler end telefax og automatiske opkaldssystemer.

Denne mulighed bør efter regeringens opfattelse bruges for så vidt angår elektronisk post, og regler herom bør ikke kun gælde for henvendelser til fysiske personer, men også til selskaber m.v.

Anvendelse af elektronisk post til markedsføring kan således påføre modtageren omkostninger og lægger beslag på modtagekapacitet på samme måde som anvendelse af telefax, der i medfør af direktiverne skal være omfattet af en »opt in-løsning«. Der er risiko for øget brug af »spamming« (masseudsendelse af markedsføringsmateriale) og dermed en væsentlig forøgelse af reklamemængden, når anvendelsen af telefax begrænses. Desuden har der allerede været drøftelser mellem en række erhvervsorganisationer og Forbrugerrådet om en frivillig »opt in-løsning« vedrørende elektronisk post, og de nordiske forbrugerombudsmænd anbefalede i en fælles udtalelse fra 1998, at erhvervsdrivende ikke anvender elektronisk post til markedsføring over for forbrugere, medmindre forbrugeren har givet samtykke.

For så vidt angår andre former for fjernkommunikation, som indebærer en behandling af personoplysninger, som er omfattet af datadirektivet - navnlig skriftligt (papirbaseret) markedsføringsmateriale, der er udarbejdet på en computer - er det tvivlsomt, om der i medfør af fjernsalgsdirektivets minimumsklausul vil kunne gennemføres en »opt in-løsning«. Det skyldes datadirektivets bestemmelser om, at der for så vidt angår edb-behandlede personoplysninger skal gennemføres »opt out-regler« enten i forbindelse med videregivelse af personoplysninger eller i forbindelse med markedsføringen over for den person, oplysningerne vedrører.

Det genfremsatte forslag til lov om personoplysninger (L 147) indeholder regler om en indsigelsesret for forbrugere i forbindelse med videregivelse af personoplysninger. Hermed er datadirektivets krav til national ret i det væsentlige opfyldt, men det er uklart, om fjernsalgsdirektivet alene på grund af dette direktivs generelle minimumsklausul giver mulighed for inden for datadirektivets anvendelsesområde at indføre »opt in-regler« om direkte markedsføring.

Lovforslaget er bl.a. på denne baggrund udformet således, at der i markedsføringsloven gennemføres »opt in-regler« om automatiske opkaldssystemer, telefax og elektronisk post, og at der indføres »opt-out regler« om andre former for fjernkommunikation, jf. nærmere nedenfor under pkt. 3.2.1-3.2.3.

Der henvises til lovforslagets § 2.

Efter forbrugeraftalelovens § 2 er det forbudt at rette uanmodet personlig eller telefonisk henvendelse til forbrugere med henblik på indgåelse af aftaler (»opt in-løsning«). Der gælder enkelte undtagelser fra forbudet - bl.a. er salg af avisabonnementer og forsikringer undtaget. Aftaler, der er indgået i strid med forbudet, er ikke bindende for forbrugeren, og den erhvervsdrivende kan endvidere straffes med bøde for at overtræde forbudet.

Disse regler i forbrugeraftaleloven foreslås ikke ændret. Dette må antages at være i overensstemmelse med de tre omhandlede direktiver. Ved telefonsalg gælder således som hovedregel forbrugeraftalelovens »opt in-regler«, og ved telefonsalg af aviser og forsikringer m.v. skal de foreslåede »opt out-regler« i markedsføringsloven overholdes.

3.2.1. Opkaldsautomat, telefax og elektronisk post

Som ovenfor nævnt, skal der med henblik på opfyldelse af fjernsalgsdirektivet og ISDN-direktivet gennemføres en ordning, hvorefter der stilles krav om forudgående samtykke, når en erhvervsdrivende via opkaldsautomat eller telefax retter henvendelse til en forbruger eller en anden fysisk person i markedsføringsøjemed.

Efter regeringens opfattelse bør der også stilles krav om forudgående samtykke i den situation, hvor en erhvervsdrivende via opkaldsautomat eller telefax retter henvendelse til en juridisk person, herunder en offentlig myndighed, i markedsføringsøjemed. Om begrundelsen herfor henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2 (ny § 6 a i markedsføringsloven). Direktiverne er ikke til hinder for en sådan regulering.

Som omtalt under pkt. 3.2 ovenfor, foreslås der en tilsvarende »opt in-løsning« for anvendelse af elektronisk post til markedsføring over for fysiske og juridiske personer.

Et samtykke skal være konkretiseret i den forstand, at det klart og utvetydigt fremgår, hvad der meddeles samtykke til. Et samtykke til markedsføring ved brug af de her nævnte fjernkommunikationsteknikker kan imidlertid være affattet forholdsvis bredt, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 2 (den foreslåede § 6 a i markedsføringsloven).

Et samtykke skal også være informeret. Den, der giver samtykket, skal således være klar over, hvad han meddeler samtykke til. Hvis et samtykke alene fremgår af den erhvervsdrivendes standardvilkår, kan det kun anses for givet, hvis det har været fremhævet over for den pågældende.

3.2.2. Andre midler til fjernkommunikation

Med henblik på at opfylde fjernsalgsdirektivet og ISDN-direktivet skal der (mindst) gennemføres en »opt out-løsning« for så vidt angår alle andre midler til fjernkommunikation end opkaldsautomat og telefax, jf. ovenfor under pkt. 3.2. Der skal indføres en ordning, hvorefter fysiske personer - hvad enten de er forbrugere eller erhvervsdrivende - effektivt kan modsætte sig direkte markedsføring over for dem.

Der bør tilstræbes en lovgivningsmæssig løsning, som under hensyn til behovet for en høj grad af integritets- og forbrugerbeskyttelse er tilpasset de forskellige fjernkommunikationsteknikker, der findes, uden at skabe en uoverskuelig eller uforholdsmæssigt dyr ordning. De personer, der ikke ønsker direkte reklamehenvendelser, bør kunne frabede sig disse på en så enkel og smidig måde som muligt, og ordningen bør være tilsvarende enkel og smidig for de erhvervsdrivende.

Det bør indledningsvis bemærkes, at erhvervsdrivende, der ønsker at foretage direkte markedsføring, ikke skal følge den foreslåede »opt out-ordning«, hvis de - efter at have undersøgt, om de pågældende har frabedt sig henvendelser i markedsføringsøjemed, jf. straks nedenfor - har indhentet de pågældende personers samtykke til markedsføringen.

Der gælder samme krav til et sådant samtykke som anført ovenfor under pkt. 3.2.1.

Indenrigsministeren har den 6. oktober 1999 fremsat et forslag til Lov om Det Centrale Personregister (L 3). Efter lovforslagets § 29, stk. 3, har enhver ret til ved henvendelse til sin bopælskommune at få indsat en markering i CPR, der - medmindre den pågældende i forvejen er kunde hos den erhvervsdrivende - fritager vedkommende for reklamehenvendelser på grundlag af oplysninger, der videregives fra CPR til private.

Markeringen vil efter det pågældende lovforslag blive medtaget i dataleverancerne fra CPR, og det vil blive fastsat i de vilkår, der regulerer leveringen, at dem, der har fået indsat en sådan markering, kun må modtage reklamehenvendelser, hvis vedkommende i forvejen er kunde.

En »opt out-ordning«, der gennemfører de omhandlede direktiver, kan gennemføres ved at supplere det nævnte lovforslags regler om markering i CPR.

Regeringen vil ved et ændringsforslag til det fremsatte CPR-lovforslag åbne mulighed for, at fysiske personer gebyrfrit kan få registreret i CPR, at de generelt ikke ønsker at modtage henvendelser i markedsføringsøjemed (heller ikke fra erhvervsdrivende, som den pågældende er kunde hos). Det vil endvidere blive foreslået, at CPR hvert kvartal udarbejder fortegnelser over dem, der har markeret i CPR, at de frabeder sig direkte markedsføring.

I sammenhæng hermed er nærværende lovforslag udformet således, at det i markedsføringsloven bestemmes, at erhvervsdrivende ikke må rette uanmodet henvendelse i markedsføringsøjemed til personer, som er anført på fortegnelsen fra CPR.

En sådan ordning, der indfører en form for »Robinson-liste« (en association fra historien om Robinson Crusoe, som boede på en øde ø), vil gøre det muligt for virksomhederne selv at undersøge, om modtagerne har frabedt sig markedsføring. Virksomhederne vil kunne få fortegnelsen leveret fra CPR på alle gængse databehandlingsmedier, herunder papir, magnetbånd, kassettebånd, streamer, diskette, CD-ROM og filoverførsel. De enkelte virksomheder vil derved få mulighed for at sammenholde fortegnelsen med deres adresselister m.v. på den måde, som er mest hensigtsmæssig for dem.

Regeringen vil foreslå, at erhvervsdrivende kan få fortegnelsen leveret fra CPR alene mod betaling af et beløb, der dækker de omkostninger, som er forbundet med videregivelsen (f.eks. diskettens pris, portoudgift og et mindre administrationsgebyr). Ordningen bliver derved meget billig for virksomhederne.

Ud over de enkelte erhvervsvirksomheder vil brancheorganisationer kunne få kopi af fortegnelsen med henblik på videregivelse til medlemsvirksomheder. Derved vil ordningen kunne gøres endnu lettere og billigere for de enkelte virksomheder.

Det vil ved et ændringsforslag til L 3 blive foreslået, at fortegnelsen ikke må videregives i videre omfang end anført ovenfor, og at den heller ikke må offentliggøres. Herved bliver det muligt at give det store antal personer, der har såkaldt vejviserbeskyttelse i CPR (p.t. ca. 250.000 personer), mulighed for at komme med på fortegnelsen.

Personer, der har navne- og adressebeskyttelse i CPR, vil derimod ikke kunne medtages på fortegnelsen. Imidlertid er direkte markedsføring over for disse personer i forvejen vanskelig. Desuden vil de pågældende (p.t. ca. 27.000 personer) efter lovforslaget være beskyttet af to andre regler, jf. straks nedenfor. Disse personer vil endvidere være beskyttet i de tilfælde, hvor den erhvervsdrivende ved undersøgelse i CPR (i forbindelse med abonnement på ajourføring af adresseoplysninger m.v.) bliver bekendt med, at den pågældende har frabedt sig direkte markedsføring. Endvidere vil disse personer i fuldt omfang være beskyttet af reglerne om videregivelse i forslaget til lov om personoplysninger. Efter disse regler skal virksomhederne forud for hver uanmodet videregivelse tjekke CPR baseret på egne adresselister.

Da CPR-fortegnelsen alene udarbejdes kvartalsvis, men fysiske personer løbende skal kunne få indsat en markering om, at de frabeder sig direkte markedsføring, må den nævnte ordning med en form for »Robinson-liste« kombineres med nogle yderligere regler, for at »opt out-løsningen« bliver tilstrækkeligt effektiv.

Det foreslås således, at når en erhvervsdrivende første gang retter henvendelse til en bestemt person i markedsføringsøjemed, skal den erhvervsdrivende give den pågældende en tydelig og forståelig meddelelse om, at han har ret til at modsætte sig markedsføringen. Det vil ikke være tilstrækkeligt, at den erhvervsdrivende oplyser om retten til at sige fra over for markedsføring i sine almindelige forretningsbetingelser, som udleveres til den pågældende person. Den erhvervsdrivende skal desuden over for den, der modtager henvendelsen, anvise en nem måde til at modsætte sig direkte markedsføring for fremtiden. En skriftlig henvendelse i markedsføringsøjemed kan således være ledsaget af en kupon, hvor der kan krydses nej til markedsføring fra den pågældende erhvervsdrivende. En erhvervsdrivende bør dog også kunne anvende en anden fremgangsmåde, der må anses for at være lige så nem for den pågældende person.

Det foreslås, at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om den meddelelse, der skal gives, og om, hvordan kunden skal kunne modsætte sig markedsføringen.

Justitsministeriet har overvejet, om de enkelte virksomheder bør forpligtes til f.eks. også at vedlægge en frankeret svarkuvert første gang de retter henvendelse til en person i markedsføringsøjemed. Udgifterne herved vil imidlertid ikke være helt ubetydelige, og da det er usikkert, hvor mange der vil benytte sig af muligheden for at frabede sig markedsføring fra de enkelte virksomheder, ville det på nuværende tidspunkt være uforholdsmæssigt at pålægge erhvervsdrivende en sådan generel udgift.

3.2.3. CPR eller et andet register?

I nogle høringssvar over et udkast til lovforslaget er der rejst spørgsmål om, hvorvidt opgaven med at registrere, hvem der har frabedt sig henvendelser i markedsføringsøjemed, eventuelt burde henlægges til et særligt (privat) register.

Der vil imidlertid være nogle fordele for erhvervsvirksomhederne ved at henlægge opgaven til CPR:

Fortegnelsen vil ud over de pågældendes navne og nuværende adresser også indeholde oplysning om eventuelle tidligere adresser inden for de seneste 3 år.

Desuden vil de virksomheder, der i CPR abonnerer på en daglig ajourføring af deres navne- og adresseoplysninger, i forbindelse hermed også modtage eventuelle markeringer i CPR om, at den pågældende ikke ønsker henvendelser i markedsføringsøjemed, jf. ovenfor. Disse virksomheder vil dermed helt kunne undlade at benytte fortegnelsen og (i forbindelse med videregivelse) at tjekke særskilt i CPR.

Det vil også blive muligt for en virksomhed hurtigt at tjekke ved en enkeltforespørgsel til en kommune eller ved en elektronisk enkeltforespørgsel i CPR. Dette kan være aktuelt, hvis en virksomhed i enkeltstående tilfælde vil rette henvendelse i markedsføringsøjemed til nogle få forbrugere.

3.2.4. Regulering i markedsføringsloven eller personoplysningsloven?

Regeringen har bl.a. på baggrund af nogle høringssvar overvejet, i hvilken lov reglerne om direkte markedsføring bør indsættes. Spørgsmålet er, om reglerne hører hjemme i den kommende lov om behandling af personoplysninger eller i markedsføringsloven.

Efter regeringens opfattelse er det mest naturligt, at reglerne om direkte markedsføring indsættes i markedsføringsloven.

Reglerne vedrører således spørgsmålet om, under hvilke betingelser en erhvervsdrivende må rette henvendelse til en fysisk eller juridisk person via forskellige former for fjernkommunikation. Reglerne vil dermed regulere, hvad der er »god markedsføringsskik« med hensyn til markedsføring gennem fjernkommunikation. Reglerne må ses i sammenhæng med markedsføringslovens § 1, hvorefter en erhvervsdrivende ikke må foretage handlinger, som strider mod god markedsføringsskik.

Hertil kommer, at reglerne om direkte markedsføring - i modsætning til reglerne om videregivelse til brug ved en anden virksomheds markedsføring - ikke afløser regler, der i dag er fastsat i registerlovgivningen.

Endelig kan det anføres, at reglerne om direkte markedsføring navnlig har til formål at gennemføre andre direktiver end direktivet om behandling af personoplysninger.

3.2.5. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols faste praksis, at artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention bl.a. beskytter retten til kommerciel ytringsfrihed, herunder retten til at reklamere for produkter, ydelser m.m. (jf. f.eks. sagen Hertel mod Schweiz, dom af 25. august 1998, Reports 1998-VI, side 2298, præmis 47, og sagen markt intern Verlag GmbH og Klaus Beermann mod Tyskland, dom af 20. november 1998, Serie A nr. 165, præmis 26).

Når det drejer sig om regulering af kommerciel ytringsfrihed, har medlemsstaterne imidlertid en betydelig skønsmargin ved vurderingen af, om og i hvilket omfang det er nødvendigt at begrænse retten til kommerciel ytringsfrihed. Dette gælder navnlig på områder, der er karakteriseret af kompleksitet og konstant udvikling (jf. herved f.eks. præmis 26 i den ovenfor nævnte markt intern Verlag GmbH og Klaus Beermann-dommen og sagen Jacubowski mod Tyskland, dom af 23. juni 1994, Serie A nr. 291-A, præmis 26).

Konventionsorganerne (Menneskerettighedsdomstolen og den tidligere Menneskerettighedskommission) udviser således i deres praksis stor forståelse for medlemsstaternes vurdering af nødvendigheden af at indføre begrænsninger i retten til kommerciel ytringsfrihed (jf. f.eks. sag 10267/83, afgørelse af 10. december 1987 om reklamering for medicinske præparater over for personer inden for sundhedssektoren, sag 14622/89, afgørelse af 7. marts 1991 om advokaters reklamering for deres tjenesteydelser, sag 16844/90, afgørelse af 13. oktober 1993 om en TV-stations indirekte reklamering i programmer, og sagen Casado Coca mod Spanien, dom af 24. februar 1994, Serie A nr. 285, om en advokats reklamering for sine tjenesteydelser).

Den foreslåede bestemmelse, som på enkelte punkter går videre end direktiverne, regulerer, hvad der er »god markedsføringsskik« med hensyn til direkte markedsføring ved brug af fjernkommunikation. Bl.a. på baggrund af den foreliggende praksis fra Menneskerettighedsdomstolen er det Justitsministeriets vurdering, at bestemmelsen er forenelig med artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

 

4. Lovforslagets tredje del: Gennemførelse af direktiv 98/7/EF om ændring af forbrugerkreditdirektivet.

Udeladt.

5. Lovforslagets fjerde del: Ratifikation af Første og Anden protokol til EU-lovvalgskonventionen (Rom-konventionen) om Domstolens fortolkningskompetence.

Udeladt.

6. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

6.1. Efter fjernsalgsdirektivets artikel 16 har medlemsstaterne pligt til at informere forbrugerne om de nye regler om fjernsalg og uanmodet markedsføring m.v.

Med henblik på at opfylde denne forpligtelse, vil regeringen i samarbejde med den selvejende institution Forbrugerinformationen udarbejde informationsmateriale om de nye regler. Informationen vil blive rettet til både forbrugere og erhvervsdrivende, og vil også omfatte de nye regler om videregivelse af visse personoplysninger til brug for markedsføring, som er indeholdt i regeringens forslag til lov om personoplysninger (L 147, fremsat den 9. december 1999). Informationsmaterialet vil bl.a. blive formidlet gennem bibliotekerne og pressen, og regeringen vil også søge at inddrage erhvervs- og forbrugerorganisationer i formidlingen.

Forbrugerinformationen kan efter lov om Forbrugerinformationen oppebære eventuelle indtægter ved salg af informationsmateriale og ydelse af informationsbistand. Omkostningerne ved udarbejdelse og formidling af informationsmaterialet skønnes at kunne afholdes inden for Erhvervsministeriets og Justitsministeriets gældende bevillingsmæssige rammer.

Lovforslaget skønnes i øvrigt ikke at ville medføre økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning for det offentlige.

6.2. Med henblik på at vurdere lovforslagets erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet har et udkast til lovforslaget været forelagt for Erhvervsministeriets Testpanel.

Testpanelet bestod af 467 virksomheder, hvoraf 322 besvarede forelæggelsen.

32 virksomheder anførte, at man forventede at blive berørt af forslaget. 27 virksomheder fandt, at man muligvis ville blive berørt. Det lille antal virksomheder, som skønner at ville være eller kunne være berørt af reglerne, medfører, at en analyse opregnet til samfundsniveau er behæftet med betydelig usikkerhed.

Af de 59 virksomheder, som skønnes at blive eller kunne blive berørt, forventer 21 (svarende til knap 7% af alle landets virksomheder, opregnet til samfundsniveau) at få administrative éngangsudgifter som følge af de nye regler. De fleste af disse virksomheder forventer at få omstillingsbyrder svarende til mere end 4 timer.

Af de 59 virksomheder forventer 38 (svarende til knap 11% af alle landets virksomheder), at lovforslaget vil medføre løbende administrative byrder for dem. Ca. en fjerdedel af disse virksomheder forventer øgede byrder svarende til under 2 timer pr. måned, ca. en tredjedel forventer øgede byrder svarende til 2-4 timer pr. måned, og ca. 40% forventer at skulle bruge mere end 4 timer månedligt.

13 af de 59 virksomheder forventer, at lovforslaget vil medføre éngangsudgifter til ekstern professionel rådgivning.

13 af de 59 virksomheder forventer at ville få løbende udgifter til ekstern rådgivning som følge af forslaget. 9 af disse virksomheder har anslået de forventede udgifters størrelse. Gennemsnitligt forventer disse virksomheder udgifter på ca. 16.000 kr. pr. år.

Forelæggelsen for Testpanelet er sket med henblik på at vurdere lovforslagets samlede erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser. Det fremgår ikke af besvarelserne, hvordan de anslåede byrder er fordelt på de enkelte elementer i forslaget.

Efter Justitsministeriets opfattelse vil navnlig følgende elementer kunne medføre øgede byrder:

a) oplysningspligten i forbindelse med fjernsalg (lovforslagets § 1, de foreslåede §§ 11 og 11 a).

Det må imidlertid antages, at virksomhederne i praksis giver hovedparten af de omhandlede oplysninger allerede i dag, og at oplysningerne som regel (bl.a. af bevismæssige grunde) også bekræftes skriftligt eller på et andet varigt medium. Det gælder bl.a. oplysninger om varens eller tjenesteydelsens karakter og væsentligste egenskaber samt oplysninger om varens eller tjenesteydelsens pris. Desuden skal der efter de gældende regler ved postordresalg og lignende gives skriftlig oplysning om fortrydelsesret efter forbrugeraftaleloven. Denne del af lovforslaget vil derfor næppe generelt set medføre væsentligt øgede omkostninger for virksomhederne.

b) kravet om, at erhvervsdrivende i forbindelse med direkte markedsføring skal sørge for ikke at foretage sådan markedsføring over for personer, der har frabedt sig det (lovforslagets § 2).

Denne del af lovforslaget er blevet ændret i forhold til det udkast, som blev forelagt Testpanelet, og forslaget skønnes nu at medføre væsentligt færre omkostninger for virksomhederne.

Efter udkastet skulle der bl.a. indføres en pligt for virksomheder, der ønsker at bruge direkte markedsføring, til kvartalsvis at tjekke CPR for at undersøge, om modtagerne har frabedt sig direkte markedsføring. Denne tjekkepligt ville medføre ikke ubetydelige udgifter for virksomhederne.

Efter lovforslaget forbydes det i stedet at anvende direkte markedsføring over for personer, der har frabedt sig dette ved en markering i CPR, når den pågældende er anført på en særlig fortegnelse (»Robinson-liste«), der udarbejdes af CPR, jf. ovenfor under pkt. 3.2.2. Disse fortegnelser kan leveres til virksomhederne på det medium, de ønsker, således at virksomhederne kan vælge den praktiske fremgangsmåde, der passer dem bedst. Fortegnelserne vil eventuelt også kunne leveres til brancheorganisationer med henblik på videreformidling til virksomhederne. Denne ordning skønnes at ville blive væsentligt billigere for virksomhederne.

Denne del af lovforslaget vil dog fortsat medføre visse økonomiske og administrative byrder for virksomheder, som ønsker at benytte direkte markedsføring.

c) justeringen af beregningsreglerne for årlige omkostninger i procent (lovforslagets § 3).

Der vil her alene kunne blive tale om éngangsudgifter til ændring af edb-systemer m.v.

På den anførte baggrund skønnes lovforslaget samlet set at kunne medføre nogle éngangsudgifter og begrænsede løbende udgifter for visse virksomheder, navnlig for virksomheder, som anvender direkte markedsføring.

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

 

Vurdering af lovforslagets konsekvenser

  Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Omkostninger ved udarbejdelse af informationsmateriale. Omkostningerne vurderes at kunne afholdes inden for gældende bevillingsmæssige rammer.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen af betydning Øgede udgifter, navnlig i forbindelse med begrænsningerne i adgangen til direkte markedsføring
Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen af betydning Øgede byrder, navnlig i forbindelse med begrænsningerne i adgangen til direkte markedsføring
Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget gennemfører en række EU-regler

 

7. Høring

Et udkast til dette lovforslag har været i høring hos følgende organisationer m.v.:

Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret, Præsidenten for Sø- og Handelsretten i København, præsidenterne for retterne i København, Århus, Odense, Aalborg og Roskilde, Dommerforeningen, Dommerfuldmægtigforeningen, Formanden for Forbrugerklagenævnet, Forbrugerombudsmanden, Advokatrådet, Dansk Markedsføringsforbund, Danske Industri, Forsikring & Pension, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Handel og Service, Finansrådet, Det Danske Handelskammer, Liberale Erhvervs Råd, Diners Club Danmark A/S, Realkreditrådet, Dansk Detail Kreditråd, Pengeinstitutternes Betalingssystemer A/S, Dansk Postordreforening, Dansk Annoncørforening, Akademikernes Centralorganisation, Landsorganisationen i Danmark, Kongeriget Danmarks Hypotekbank, Danmarks Nationalbank, Kommunernes Landsforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Erhvervssammenslutningen G 1930, Foreningen af Markedsanalyseinstitutter i Danmark, Forbrugerrådet, Amtsrådsforeningen, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Dansk Ejendomsmæglerforening, Danske Dagblades Forening, Håndværksrådet, Turismens Fællesråd, De Samvirkende Købmænd, Feriehusudlejernes Brancheforening, Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, Post Danmark, Danske Finansieringsselskabers Forening, Danmarks Turistråd, Den Danske Boghandlerforening, Foreningen af Rejsearrangører i Danmark, Dansk Tipstjeneste, Investeringsrådet, Landbrugsraadet, Entreprenørforeningen, De Danske Landboforeninger, Danmarks Automobilforhandler Forening, Danske Reklamebureauers Brancheforening, IT-Brancheforeningen, Danmarks Rejsebureau Forening, Danske Fjernvarmeværkers Forening, DONG A/S, Dansk Magasinpresses Udgiverforening.

 

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Udeladt. Vedrører ændringer i forbrugeraftaleloven.

Til § 2

Der foreslås en ny bestemmelse i markedsføringsloven om uanmodet direkte markedsføring ved brug af fjernkommunikation.

Efter stk. 1 må elektronisk post, automatiserede opkaldsanordninger og telefax ikke anvendes til markedsføring over for nogen, medmindre modtageren forudgående har anmodet herom (»opt in-model«).

Uanmodet henvendelse må efter bestemmelsen ikke ske med henblik på afsætning af varer, fast ejendom, tjenesteydelser m.v., jf. herved de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.

Ved automatisk opkaldssystem forstås automatisk opringning til telefonabonnenter. Ved opringningen meddeles der automatisk et indtalt reklamebudskab.

Kravet om, at modtageren forudgående skal have anmodet om markedsføringen, skal forstås på samme måde som det tilsvarende begreb i § 2, stk. 1, i forbrugeraftaleloven. Der vil ikke kun være tale om »forudgående anmodning« i tilfælde, hvor modtageren på eget initiativ anmoder om markedsføringen, men også i tilfælde, hvor den erhvervsdrivende har indhentet modtagerens samtykke hertil.

Det forudsættes, at et forudgående samtykke til direkte markedsføring ved brug af fjernkommunikation - med undtagelse af samtykke til telefonsalg, hvor der gælder særlige regler - vil kunne formuleres forholdsvis bredt. Det vil f.eks. være muligt for pengeinstitutter m.v. at indhente samtykke til markedsføring af »nye eller forbedrede indlånsmuligheder«, »nye eller forbedrede pensionsmuligheder«, »nye eller forbedrede muligheder for anvendelse af betalingsoverførsler« eller lignende.

Forbudet mod uanmodet markedsføring gælder, uanset om modtageren er erhvervsdrivende eller forbruger, og uanset om modtageren er en fysisk eller en juridisk person, jf. ordet »nogen«.

Hidtil har det især været erhvervsdrivende, der har en telefax. Forbrugerombudsmanden har over for Justitsministeriet oplyst, at han ofte er blevet opfordret af de mindre erhvervsvirksomheder til at gribe ind over for de efterhånden store mængder af reklame, der sendes via telefax. De erhvervsdrivendes irritation skyldes dels, at reklamerne blokerer deres telefonlinjer, dels at reklamerne bruger telefaxens papir, så den af og til er tømt, når en vigtig meddelelse går ind.

Efter stk. 2 må andre midler til fjernkommunikation end elektronisk post, telefax og automatiske opkaldssystemer ikke anvendes til direkte markedsføring over for fysiske personer (»henvendelse til en bestemt fysisk person...med henblik på afsætning som nævnt i stk. 1«, hvis modtageren har frabedt sig det, enten direkte over for den erhvervsdrivende eller ved en markering i CPR (»opt out-model«).

Denne regel gælder som nævnt kun ved direkte markedsføring. Ved direkte markedsføring forstås, at den erhvervsdrivendes henvendelse sendes til en bestemt person, hvad enten det er til en postadresse, et bestemt telefonnummer eller lignende. Det er uden betydning, om der er tale om enslydende reklamemeddelelser sendt til flere personer. Adresseløse forsendelser, tilbudsaviser, tv-reklamer eller lignende, der sendes til en ubestemt kreds af mulige aftagere, er ikke direkte markedsføring.

Der foreligger også direkte markedsføring i tilfælde, hvor reklamemateriale f.eks. lægges i adresserede kuverter med kontoudtog m.v. (»kuvertfyld«).

Reglen gælder kun ved direkte markedsføring over for fysiske personer. Det er uden betydning, om modtageren er forbruger eller erhvervsdrivende.

Det præciseres i 2. pkt., at reglerne i lov om visse forbrugeraftaler om forbud mod uanmodet telefonisk henvendelse gælder uændret. Overtrædelse af forbudet efter lov om visse forbrugeraftaler er både sanktioneret med bødestraf og civilretligt sanktioneret (aftalen er ikke bindende for forbrugeren).

Der gælder visse undtagelser fra forbudet mod uanmodet telefonisk henvendelse, bl.a. for henvendelser om tegning af forsikring og om tegning af avisabonnement m.v. Den foreslåede nye bestemmelse i markedsføringsloven indebærer, at forbrugerne skal have mulighed for at frabede sig sådanne henvendelser.

Det ligger i bestemmelsen og i de ændringsforslag til lovforslaget om Det Centrale Personregister (L 3), som regeringen vil fremsætte, at en erhvervsvirksomhed for at overholde loven skal sammenholde den adresseliste, man vil benytte ved direkte markedsføring, med den fortegnelse (»Robinson-liste«), som udarbejdes af CPR med virkning for et kvartal af gangen.

Det præciseres endvidere i bestemmelsen, at en erhvervsdrivende, der ved undersøgelse i CPR - typisk i forbindelse med ajourføring af adresselister - er blevet bekendt med en forbrugers markering, skal respektere markeringen. Dette har praktisk betydning i forhold til de personer, som har navne- og adressebeskyttelse i CPR, og som derfor ikke kan anføres på de fortegnelser, som CPR skal udarbejde.

Det præciseres i stk. 3, at den erhvervsdrivende ikke behøver at respektere angivelsen i CPR, hvis der er indhentet et gyldigt samtykke fra den pågældende person.

Første gang en erhvervsdrivende ved brug af anden fjernkommunikationsteknik end elektronisk post, telefax og automatisk opkaldssystem vil foretage direkte markedsføring over for en bestemt fysisk person, er det ikke nok at sikre sig, at modtageren ikke er anført på fortegnelsen fra CPR over personer, der har frabedt sig kommercielle henvendelser som nævnt i stk. 1.

Efter stk. 4 skal den erhvervsdrivende i disse tilfælde - samtidig med markedsføringen - oplyse modtageren om retten til at frabede sig kommercielle henvendelser. Oplysningen skal være tydelig og forståelig, dvs. den skal være fremhævet og udformet således, at den ikke er unødigt vanskelig at tilegne sig. Det vil ikke være tilstrækkeligt, at oplysningen gives i den erhvervsdrivendes almindelige forretningsbetingelser, som udleveres til modtageren.

Efter stk. 4, 2. pkt., skal modtageren samtidig anvises en nem måde til at frabede sig reklame m.v. fra den erhvervsdrivende, f.eks. således, at det skriftlige markedsføringsmateriale ledsages af en kupon, hvor der kan krydses nej til kommercielle henvendelser fra den pågældende erhvervsdrivende.

Som nævnt gælder stk. 4 kun ved henvendelser til fysiske personer. Det er uden betydning, om den pågældende er forbruger eller erhvervsdrivende.

Efter stk. 5 må den erhvervsdrivende ikke kræve nogen betaling for at notere og respektere meddelelser om, at kommercielle henvendelser ved brug af fjernkommunikation frabedes, eller at et samtykke til at modtage reklame m.v. ved brug af telefax eller automatisk opkaldssystem tilbagekaldes.

Efter stk. 6 kan der administrativt fastsættes nærmere regler om, hvordan erhvervsdrivende skal oplyse fysiske personer om adgangen til at frabede sig kommercielle henvendelser. Der kan også fastsættes nærmere regler om, på hvilken måde modtagere skal kunne frabede sig denne form for markedsføring.

Bestemmelsen tilsigter navnlig at gennemføre fjernsalgsdirektivets artikel 10 og direktiv 97/66/EF om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred inden for telesektoren (det såkaldte ISDN-direktiv) artikel 12.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.

Til § 3

Udeladt. Vedrører ændringer i kreditaftaleloven.

Til § 4

Udeladt. Vedrører Rom-konventionen.

Til § 5

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2000, bortset fra § 4, hvorefter fortolkningsprotokollerne til Rom-konventionen gælder her i landet. Det foreslås, at justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af denne bestemmelse, således at ikrafttræden kan ske samtidig med, at fortolkningsprotokollerne træder i kraft.

Det foreslås i stk. 2, at de nye bestemmelser i forbrugeraftaleloven, som efter deres indhold forudsætter, at der indgås en aftale, alene finder anvendelse, når aftalen er indgået eller forbrugeren har afgivet tilbud efter ikrafttrædelsen.

Til § 6

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Udeladt.

Bilag 2

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 97/7/EF af 20. maj 1997 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg

Udeladt.

Bilag 3

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 97/66/EF af 15. december 1997 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred inden for telesektoren

Udeladt.

Bilag 4

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/7/EF af 16. februar 1998 om ændring af direktiv 87/102/EØF, om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit

Udeladt.