Lov nr. 428 af 6. juni 2002

Lov nr. 428 af 06. juni 2002 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om banker og sparekasser m.v., lov om fondsmæglerselskaber, lov om forsikringsvirksomhed, lov om realkredit, lov om forsikringsformidling med flere finansielle love, lov om et skibsfinansieringsinstitut samt lov om markedsføring

(Bidragsstruktur, præcisering af kompetenceforholdet ved udstedelse af regler om god skik, nyt kapitalinstrument, fortrinsstilling i konkurs til obligationsejere og swapmodparter)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§§ 1-17

Udeladt. Vedrører ændringer i den finansielle sektor.

§ 18

I lov om markedsføring, jf. lovbekendtgørelse nr. 699 af 17. juli 2000, foretages følgende ændringer:

1.

I § 1 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for finansielle virksomheder, i det omfang økonomi- og erhvervsministeren har udstedt regler om god skik på det pågældende område.« 2.

I § 2 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Stk. 1-4 finder ikke anvendelse for finansielle virksomheder, i det omfang økonomi- og erhvervsministeren har fastsat regler om de i stk. 1-4 nævnte forhold.« 3.

I § 17 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Forbrugerombudsmanden kan uanset stk. 1-4 ikke udstede retningslinjer, der alene retter sig mod finansielle virksomheder.«

§ 19

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2002, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Afgifter i § 1, nr. 13, opkræves med virkning fra den 1. januar 2002. Indberetninger efter § 7, nr. 4, skal foretages for kalenderåret 2001.
Stk. 3. § 2, nr. 1-10 og 15, § 3, nr. 1-9, 11 og 12, samt § 5, nr. 1-14, træder i kraft den 1. januar 2003.
Stk. 4. Bank- og sparekasselovens § 41 a, stk. 4-6, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 12, finder anvendelse på kautionsaftaler, der er indgået den 1. juli 2002 eller senere.

§ 20

Overgangsbestemmelser

Stk. 1. Indberetninger efter § 7, nr. 4, for kalenderåret 2001 skal foretages inden den 1. september 2002.
Stk. 2. Bank- og sparekasselovens § 41 a, stk. 4-7, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 12, finder ikke anvendelse på kautionsaftaler, der er indgået før den 1. juli 2002. Bank- og sparekasselovens § 41 a, stk. 1-3, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 12, finder kun anvendelse, hvis de pågældende ydelser er forfaldne efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3. Akkumuleret overskud, jf. lovens § 1, nr. 13, til videreførelse ultimo 2001 opkræves i ekstraafgift fra de finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder over 4 år. Afgiften fordeles forholdsmæssigt mellem de virksomheder, som betaler mere end minimumsafgift.
Stk. 4. Selskaber, der ved lovens ikrafttræden har koncession til forsikringsklasse 10 (ansvarsforsikring for motordrevne landkøretøjer), skal senest 6 måneder efter lovens ikrafttræden oplyse Finanstilsynet om, hvem de har udpeget som skadebehandlingsrepræsentant i hvert af de øvrige lande i Den Europæiske Union.
Stk. 5. Retningslinjer, som er aftalt i medfør af markedsføringslovens § 17 inden lovens ikrafttræden, finder fortsat anvendelse for finansielle virksomheder, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt af økonomi- og erhvervsministeren i medfør af § 3, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3.

§ 21

Stk. 1. Bortset fra § 1, nr. 13, gælder loven ikke for Grønland og Færøerne, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger, jf. dog stk. 2. Stk. 2. §§ 4 og 7 kan ikke sættes i kraft for Færøerne. Det samme gælder § 1, for så vidt angår forsikringsvirksomhed.

Givet på Christiansborg Slot, den 6. juni 2002

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/ Bendt Bendtsen