Lovforslag L 143 2003

Lovforslag L 143 2003 (uanmodede henvendelser i eksisterende kundeforhold)

Forslag til lov om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet med flere love1.
(Implementering af direktivpakken »99-review«).

Fremsat den 29. januar 2003 af videnskabsministeren (Helge Sander)

 

§§ 1-3

Udeladt. Vedrører ændringer i telelovgivningen.

§ 4

I lov om markedsføring , jf. lovbekendtgørelse nr. 699 af 17. juli 2000, som ændret ved lov nr. 428 af 6. juni 2002, foretages følgende ændringer:

1.

I § 6a indsættes efter stk. 1, som nyt stykke:
»Stk. 2. Uanset stk. 1 kan en erhvervsdrivende, der fra en kunde har modtaget dennes elektroniske adresse i forbindelse med salg af en vare eller en tjenesteydelse, markedsføre egne tilsvarende produkter eller tjenesteydelser til kunden ved elektronisk post. Dette forudsætter dog, at kunden har mulighed for let og gebyrfrit at frabede sig dette både i forbindelse med afgivelsen af adressen til den erhvervsdrivende og ved efterfølgende henvendelser.«.
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

2.

I § 6a, stk. 3, der nu bliver stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

3.

I § 6a, stk. 4, der nu bliver stk. 5, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

4.

I § 6a, stk. 5, der nu bliver stk. 6, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

5.

I § 6a, stk. 6, der nu bliver stk. 7, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

§§ 5-10

Udeladt. Vedrører ændringer i telelovgivningen.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Det fremgår af bemærkningerne til Lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, jf. lovforslag nr. L 248 af 30. marts 2000, at der under overskriften »99-reviewet« over de næste 2-3 år vil blive foretaget en gennemgribende revision af EU-reguleringen på teleområdet. Dette er nu mundet ud i vedtagelsen af en direktivpakke bestående af fem direktiver. Formålet med dette lovforslag er primært implementeringen af direktivpakken. Samtidig er der foretaget visse forenklinger af det hidtidige system.

Et flertal i Folketinget bestående af Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Centrumdemokraterne indgik den 8. september 1999 som opfølgning på forliget fra 1995 en »principaftale om sigtelinierne for telepolitikken – danskernes adgangsbillet til netværkssamfundet«. Direktiverne implementeres inden for rammerne af den telepolitiske principaftale.

I forhold til de nugældende danske regler er de væsentligste ændringer som følge af direktiverne følgende:

  • Inden for samtrafikområdet skal der fremover udarbejdes markedsanalyser med henblik på, at IT- og Telestyrelsen kan træffe konkrete afgørelser om, hvorvidt selskaber med en stærk markedsposition kan pålægges særlige forpligtelser. Reguleringen sker i dag via bekendtgørelser. Direktivpakken indeholder en såkaldt værktøjskasse indeholdende de forpligtelser, IT- og Telestyrelsen kan pålægge en udbyder med en stærk markedsposition.
  • Prisregulering skal være et af flere mulige værktøjer til at opnå reel konkurrence, hvis markedsanalyser viser, at der ikke er reel konkurrence på forskellige markeder. Dette gælder også for mobilmarkedet.
  • På forbrugerområdet skal der ligeledes inden for visse områder udarbejdes markedsanalyser og træffes afgørelser.

A. Gældende regler

Direktiverne vedrører primært forhold omfattet af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet. Som følge af direktiverne er det dog også nødvendigt at foretage mindre ændringer i enkelte andre love. De love, der berøres af lovændringen er følgende:

  • Lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, jf. lov nr. 418 af 31. maj 2000 med senere ændringer.
  • Lov om graveadgang og ekspropriation m.v. til telekommunikationsformål, jf. lov nr. 393 af 10. juni 1997 med senere ændringer.
  • Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v., jf. lov nr. 212 af 30. marts 1999 med senere ændringer.
  • Lov om markedsføring, jf. lovbekendtgørelse nr. 699 af 17. juli 2000 med senere ændring.
  • Lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v., jf. lov nr. 471 af 12. juni 1996 med senere ændringer.

1. Lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet

Lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet blev vedtaget af Folketinget den 31. maj 2000. Formålet med loven var at stramme telelovgivningen op og reducere antallet af love, der regulerer teleforhold, fra 11 til 4-5 love, hvoraf lov om konkurrence- og forbrugerforhold er den ene. Loven indeholder bestemmelser om forsyningspligt, nummerområdet, samtrafik og beredskabs- og alarmforhold.

Forsyningspligt

Den gældende regulering fastslår forsyningspligtens omfang og fastlægger nærmere regler for, hvordan priserne for de konkrete forsyningspligtydelser reguleres. Hertil kommer regler om, hvilke selskaber der kan udpeges som forsyningspligtudbydere, og om mulighederne for selv at tilbyde at påtage sig forsyningspligten. Forsyningspligten indebærer, at den udpegede forsyningspligtudbyder skal levere de ovenfor nævnte tjenester til enhver, der anmoder herom.

Forbrugerforhold

Lovens regler om forbrugerbeskyttelse giver ministeren for videnskab, teknologi og udvikling mulighed for fastsættelse af forskellige minimumskrav til udbydere af elektroniske kommunikationsnet og –tjenester. Reglerne fastlægger rammerne for, hvilke forpligtelser udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester kan blive pålagt.

Nummerområdet

Reguleringen af nummerområdet omhandler blandt andet bestemmelser om administration af den samlede danske nummerplan, herunder bestemmelser om tildeling af nummerressourcer til de enkelte udbydere af telenet eller teletjenester, anvendelse af kortnumre, nummerportabilitet (adgangen til at medtage sit telefonnummer ved skift af teleselskab) og frit operatørvalg (adgang til at benytte et selskab til udgående samtaler, evt. via et kortnummer, mens man bibeholder sit abonnement hos det oprindelige selskab).

Hertil kommer de særlige regler om anvendelse af de overtakserede service 900-numre.

Samtrafik

Samtrafiklovgivningen indeholder en række forpligtelser for udbydere af offentlige telenet eller teletjenester med sigte på at sikre andre udbydere adgang til at udveksle trafik med disse, til at leje forskellige former for infrastrukturkapacitet hos disse og til at indgå tjenesteudbyderaftaler om videresalg af et eller flere af disse slutbrugerprodukter.

Beredskabs- og alarmforhold

Reglerne forpligter udbydere af telenet og teletjenester til, gennem den måde de indretter og anvender deres telenet, at medvirke til at opretholde samfundsvigtig telekommunikation i alarm- og beredskabssituationer. Desuden gælder der en pligt til at sikre alle slutbrugere adgang til at ringe op til alarmcentralerne via kortnummeret 112.

2. Lov om graveadgang og ekspropriation m.v. til telekommunikationsformål

Lov om graveadgang og ekspropriation m.v. til telekommunikationsformål har til formål at sikre, at alle infrastrukturselskaber får lige muligheder med hensyn til nedgravning af kabler m.v. Lovens hensigt er at sikre, at såvel nye som eksisterende udbydere af elektroniske kommunikationsnet får visse begrænsede rettigheder. De begrænsede rettigheder vedrører anvendelse af ekspropriationsinstrumentet med henblik på nedgravning af telekabler og etablering af tilhørende forstærker- og fordelerskabe m.v.

3. Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v.

Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål har til formål gennem rammer for fælles udnyttelse af master opstillet til radiokommunikationsformål og opsætning af antennesystemer på bygninger og andre høje konstruktioner at sikre optimal radiokommunikation samtidig med, at det samlede antal master og disses påvirkning af omgivelserne begrænses mest muligt.

4. Lov om markedsføring

Markedsføringsloven har til formål at sikre god markedsføringsskik i Danmark. Loven indeholder endvidere reglerne om forbrugerombudsmandens virksomhed.

5. Lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v.

Loven har bl.a. til formål at fremme standardiseringen inden for tv-området for at sikre en positiv udvikling af digitale tv-tjenester. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter i medfør af loven bl.a. regler om anvendelse af standarder i forbindelse med transmission af tv, tekniske krav til indretningen af udstyr, der anvendes i forbindelse med modtagelse af tv-signaler, og krav vedrørende adgangsstyring i forbindelse med kabel-tv.

B. Baggrunden for lovforslaget

Baggrunden for lovforslaget er primært implementeringen af de fem direktiver, der udgør »99-reviewet « :

  • Direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet) (EF-Tidende 2002 nr. L108, s. 7).
  • Direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og –tjenester (tilladelsesdirektivet) (EF-Tidende 2002 nr. L108, s. 21).
  • Direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og –tjenester (rammedirektivet) (EF-Tidende 2002 nr. L108, s. 33.
  • Direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og –tjenester (forsyningspligtdirektivet) (EF-Tidende 2002 nr. L108, s. 51).
  • Direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (EF-Tidende 2002 nr. L201, s. 37).

Direktiverne er vedtaget af Rådet og Europa-Parlamentet. Direktiverne afløser eksisterende EU-regler og har det samme overordnede sigte som de eksisterende regler.

1. Rammedirektivet

Ifølge rammedirektivet er det vigtigt for Europas erhvervsliv og borgere at have adgang til billig og god kommunikationsinfrastruktur og til et bredt udvalg af tjenester. Direktivet sikrer, at konvergensen mellem tele-, medie-, og IT-sektoren er omfattet af fælles rammebestemmelser. Det er nødvendigt at adskille regulering af transmission fra regulering af indhold. Rammebestemmelserne omfatter/regulerer derfor ikke indholdet i de tjenester, der leveres via elektroniske kommunikationsnet ved hjælp af elektroniske kommunikationstjenester, f.eks. radio- og TV-udsendelsers indhold, finansielle ydelser og visse informationssamfundsydelser.

Direktivet fastlægger harmoniserede rammer for regulering af elektroniske kommunikationstjenester, elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter og tjenester. Det fastsætter de nationale tilsynsmyndigheders opgaver og opstiller en række procedurer, der skal sikre, at rammebestemmelserne anvendes ensartet i hele fællesskabet. Direktivet sikrer endvidere, at der er fælles rammer for sagsbehandlingen i de enkelte medlemslande, herunder regler om gensidig høring, udveksling af oplysninger medlemsstaterne imellem og i relation til Kommissionen.

2. Tilladelsesdirektivet

Direktivet omhandler tilladelsesforhold i relation til elektroniske kommunikationsnet og –tjenester. Formålet er at sikre, at udbydere kan nyde godt af objektive, transparente, ikke-diskriminerende og forholdsmæssigt afpassede rettigheder, vilkår og procedurer, uanset om de udbyder net eller tjenester til offentligheden eller ej. De forskellige elektroniske kommunikationsnet og –tjenester og de teknologier, der ligger til grund for dem, konvergerer. Derfor bør der fastlægges en ordning for tilladelser, som gælder på samme måde for alle sammenlignelige tjenester, uanset hvilken teknologi de anvender. Formålet med reglerne er at skabe en retlig ramme for at sikre frit udbud af elektroniske kommunikationsnet og ­-tjenester.

Tilladelsesdirektivet er primært implementeret i radiofrekvensloven.

3. Adgangsdirektivet

Direktivet omfatter adgangs- og samtrafikaftaler mellem tjenesteudbydere. På et marked med fri og åben konkurrence bør der ikke være begrænsninger, der hindrer virksomheder i at forhandle sig frem til indbyrdes adgangs- og samtrafikaftaler, herunder i forbindelse med indgåelse af tværnationale aftaler. Det vil ifølge direktivet være hensigtsmæssigt, at der opstilles en række grundlæggende regler, som sikrer, at de enkelte markeder fungerer effektivt. Dette er vigtigt, fordi der på enkeltmarkeder også fremover vil være stor forskel på virksomhedernes forhandlingsposition, ligesom visse virksomheder er afhængige af en infrastruktur, der udbydes af andre selskaber, for at kunne fremføre deres tjenester. Myndighederne skal derfor have mulighed for at sikre den fornødne adgang, samtrafik og interoperabilitet mellem tjenester til gavn for slutbrugerne, når det ikke lykkes at nå til enighed om en aftale på kommercielt grundlag. Målet med reglerne er at begrænse de sektorspecifikke ex ante regler, efterhånden som konkurrencen bliver reel på markederne.

4. Forsyningspligtdirektivet

Formålet med direktivet er at sikre, at tjenester af høj kvalitet er tilgængelige i hele fællesskabet. Dette skal primært sikres gennem tilvejebringelse af reel konkurrence og reelle valgmuligheder. Direktivet tager imidlertid også højde for de tilfælde, hvor slutbrugernes behov ikke opfyldes tilfredsstillende af markedet. Direktivet fastlægger slutbrugernes rettigheder og de tilsvarende forpligtelser for virksomheder, som udbyder offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationsnet og –tjenester. Direktivet fastlægger det minimum af tjenester af en bestemt kvalitet, som alle slutbrugere under hensyn til særlige nationale forhold har adgang til til rimelige priser, uden at dette fører til konkurrenceforvridning. På et marked med fri konkurrence bør alle virksomheder, der udbyder offentligt tilgængelige telefonitjenester, være underlagt visse forpligtelser, mens andre forpligtelser kun bør gælde for virksomheder, der har en stærk markedsposition, eller som er blevet udpeget som forsyningspligtudbyder.

Direktivet regulerer, hvilke faciliteter der skal være adgang til. Det gælder blandt andet nummeroplysningstjenester, offentlige betalingstelefoner, gratis adgang til alarmtjenesten 112 og faciliteter til handicappede brugere.

5. Direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation

Direktivet sikrer et ensartet niveau i beskyttelsen af grundlæggende rettigheder, herunder navnlig privatlivets fred i forbindelse med behandling af personoplysninger inden for den elektroniske kommunikationssektor. Samtidig har direktivet til formål at sikre fri omsætning af sådanne oplysninger og af elektronisk kommunikationsudstyr og elektroniske kommunikationstjenester i fællesskabet. Nye avancerede digitale teknikker er ved at blive taget i anvendelse i offentlige kommunikationsnet i fællesskabet. Det medfører, at der er et særligt behov for at beskytte brugerens personoplysninger og privatliv. Store dele af offentligheden kommunikerer via digitale mobilnet. Disse digitalnet har stor kapacitet til og muligheder for at behandle personoplysninger. Derfor kan der kun gennemføres en vellykket grænseoverskridende indførelse af disse tjenester, hvis man blandt andet sikrer, at brugerne har tillid til, at deres privatliv ikke krænkes. Det samme gælder for adgangen til internettet.

C. Lovforslagets indhold

1. Lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet

Udeladt.

2. Lov om graveadgang og ekspropriation m.v. til telekommunikationsformål

Udeladt.

3. Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v.

Udeladt.

4. Lov om markedsføring

Markedsføringslovens § 6a, stk. 1, indeholder i dag et undtagelsesfrit forbud mod at rette uanmodet henvendelse med henblik på afsætning af varer og tjenesteydelser ved brug af elektronisk post, herunder sms-beskeder, telefax og automatiske opkaldssystemer, medmindre modtageren på forhånd har givet sit samtykke hertil. Reguleringen er placeret i markedsføringsloven, idet der er tale om en generel regulering af en markedsføringsmetode.

Databeskyttelsesdirektivet indfører i artikel 13 et tilsvarende forbud på EU-plan. Artikel 13 har dog en undtagelse fra forbudet for de tilfælde, hvor en kunde i forbindelse med salg af en vare eller en tjenesteydelse har oplyst sin elektroniske adresse til en erhvervsdrivende. Er det tilfældet, må den erhvervsdrivende benytte adressen til markedsføring af egne tilsvarende produkter eller tjenesteydelser med elektronisk post til kunden under forudsætning af, at denne kan frabede sig dette ved afgivelse af adressen og ved efterfølgende fremsendelse af reklamer. Medlemsstaterne har ikke mulighed for at opretholde mere vidtgående regler, og det er derfor nødvendigt at indføre en tilsvarende undtagelse i markedsføringslovens § 6a.

Nærværende forslag indeholder kun en gennemførelse af den direktivbestemte undtagelse. Økonomi- og Erhvervsministeriet er opmærksom på, at der kan være behov for en samlet vurdering af, om reglerne i § 6a er tidssvarende som følge af den hastige udvikling af markedsføring på internettet. En sådan undersøgelse vil dog afvente en generel revision af markedsføringsloven, der forventes påbegyndt i 2003.

Direktivets artikel 13 indeholder tillige et forbud mod at sende markedsføring via elektronisk post, såfremt afsenderens identitet er tilsløret eller holdes skjult, eller hvis meddelelsen ikke indeholder en adresse, som modtageren kan henvende sig til for at standse yderligere meddelelser. § 7 i e-handelsloven (lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel) stiller en række minimumskrav til tjenesteyderens oplysningspligt. Oplysningspligten omfatter blandt andet information om den erhvervsdrivendes navn, adresse, og elektroniske adresse. En erhvervsdrivende, der markedsfører sig via elektronisk post, er omfattet af bestemmelsen. E-handelslovens § 9 indeholder desuden et krav om, at det ved fremsendelse af kommerciel kommunikation tydeligt skal fremgå, på hvis vegne den kommercielle kommunikation udsendes. Der skønnes derfor ikke at være behov for yderligere lovregler herom.

5. Lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v.

Udeladt.

6. Overgangsbestemmelser

Det er i direktiverne forudsat, at det hidtil gældende regime skal virke, indtil de nye regler kan virke i praksis. Overgangsbestemmelserne er derfor udformet således, at de hidtil gældende regler finder anvendelse, indtil IT- og Telestyrelsen har udarbejdet markedsanalyserne, og der er truffet endelig administrativ afgørelse.

D. Lovens administrative, økonomiske, erhvervsmæssige og miljømæssige konsekvenser

1. Administrative og økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Lovforslaget medfører, at der i IT- og Telestyrelsen i videre omfang end efter den gældende lov skal udarbejdes markedsanalyser. Det vil kunne ske med de eksisterende ressourcer i IT- og Telestyrelsen. Endvidere vil der i nogle tilfælde ske inddragelse af Konkurrencestyrelsen. Det vil især være tilfældet i de situationer, hvor det konstateres, at der er reel konkurrence på et marked, og der derfor sker tilbagerulning af den telespecifikke regulering.

I masteloven indføres efter forslaget en maksimal sagsbehandlingstid på 4 måneder i sager, hvor der er tvist mellem parterne. Den maksimale sagsbehandlingstid på 4 måneder er direktivbunden. Fastsættelsen af en maksimal sagsbehandlingstid forventes alene at få administrative konsekvenser for kommunernes tilrettelæggelse af arbejdet og ikke økonomiske konsekvenser.

Endvidere indeholder forslaget yderligere regler om, i hvilket omfang der kan videregives oplysninger til Europa-Kommissionen og nationale tilsynsmyndigheder i andre EU-medlemsstater.

Ændringen af markedsføringslovens § 6a vil formentlig føre til flere henvendelser og klager til Forbrugerombudsmanden. Merarbejde i forbindelse hermed skønnes at kunne afholdes indenfor Forbrugerombudsmandens nuværende ressourcer.

Lov om standarder for transmission af tv-signaler indeholder en begrænsning af anvendelsesområdet, som ikke kan videreføres på baggrund af direktivpakken. Loven gælder på nuværende tidspunkt ikke for kabel-tv-anlæg (fællesantenneanlæg) med mindre end 50.000 tilsluttede husstande. Ændringen forventes ikke at få nogen større praktisk betydning for fællesantenneanlæg, idet disse kun vil blive påført forpligtelser, hvis anlægget er etableret med henblik på fremføring af digitale tv-tjenester, eller hvis Europa-Kommissionen efter en høring gør standarder obligatoriske, hvilket der kun er begrænset adgang til.

2. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ændringen af markedsføringslovens § 6a indebærer en begrænset udvidelse af virksomhedernes muligheder for at rette uanmodet elektronisk henvendelse til forbrugerne. Direktivet indebærer endvidere, at der fremover vil være ensartede regler i EU, hvilket vil være en fordel for virksomhederne.

Til erhvervslivets fordel indføres yderligere i graveloven og masteloven en maksimal sagsbehandlingstid på 4 måneder i sager, hvor der er tvist mellem parterne. Der er tale om positive afledte konsekvenser for erhvervslivet, som det dog ikke er muligt at kvantificere nærmere.

3. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Den gældende lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet indeholder hjemmel til, at IT- og Telestyrelsen kan påbyde teleselskaber og andre parter at udlevere oplysninger og materiale. Instrumentet vil fremover ligeledes skulle bruges til, at IT- og Telestyrelsen indhenter oplysninger og materiale til brug for udarbejdelsen af markedsanalyser med henblik på, at IT- og Telestyrelsen kan træffe en konkret afgørelse på baggrund af markedsanalyserne. Det nye regime, hvorefter styrelsen skal træffe afgørelser på baggrund af markedsanalyserne, vil føre til, at der i videre omfang end i dag skal leveres oplysninger til IT- og Telestyrelsen. Forpligtelsen for parterne til at indsende samtrafikaftaler til IT- og Telestyrelsen ophæves. Loven har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med henblik på en vurdering af lovens administrative konsekvenser i et virksomhedspanel. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fandt ikke, at lovforslaget var egnet til en panelvurdering, da de præcise administrative pligter først fastlægges senere i bekendtgørelser og en henstilling fra Kommissionen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen opfordrer derfor til at kommende bekendtgørelser som følge af lovforslaget vurderes i virksomhedspaneler.

4. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

5. Miljømæssige konsekvenser

For så vidt angår ændringerne i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, lov om graveadgang og ekspropriation m.v. til telekommunikationsformål og lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål, skønnes lovforslaget ikke at have miljømæssige konsekvenser.

For så vidt angår lov om markedsføring må lempelsen af forbudet mod at anvende uanmodede elektroniske reklamer forventes at føre til, at erhvervsdrivende i højere grad vil benytte denne reklameform frem for traditionelle adresseløse forsendelser eller direct mail i papirform. Ændringen af § 6a forventes at medføre et fald i den mængde papir, der transporteres mellem afsender og modtager. Ændringen vil derimod næppe føre til et fald i papirforbruget, idet elektronisk kommunikation tit udskrives frem for at blive læst på skærmen.

E. Forholdet til EU-retten

Under overskriften »99-reviewet« er der foretaget en gennemgribende revision af EU-reguleringen på teleområdet.

Som følge heraf har Rådet og Europa-Parlamentet vedtaget nedenstående direktiver:

  • Direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet) (EF-Tidende 2002 nr. L108, s. 7)
  • Direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og –tjenester (tilladelsesdirektivet) (EF-Tidende 2002 nr. L108, s. 21)
  • Direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og –tjenester (rammedirektivet) (EF-Tidende 2002 nr. L108, s. 33
  • Direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og –tjenester (forsyningspligtdirektivet) (EF-Tidende 2002 nr. L108, s. 51)
  • Direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (EF-Tidende 2002 nr. L201, s. 37)
  • Direktiv 2002/77/EF af 16. september 2002 om konkurrence på markederne for elektroniske kommunikationsnet og –tjenester.

Nærværende lovforslag gennemfører disse direktiver. For så vidt angår indholdet af de enkelte direktiver, henvises til punkt B. For så vidt angår direktiv 2002/77/EF har det dog ikke været nødvendigt at foretage ændringer i den danske lovgivning, idet denne er i overensstemmelse med direktivets bestemmelser på de berørte områder.

Tilladelsesdirektivet og dele af rammedirektivet er endvidere implementeret ved lov om radiofrekvenser, jf. lov nr. 421 af 6. juni 2002.

F. Høring

Lovforslaget har været i høring hos Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Akademikernes Centralorganisation, Andersens Management International, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Banestyrelsen, Beredskabsstyrelsen, Boligselskabernes Landsforening, Brancheorganisationen for Forbruger Elektronik, Brancheforeningen for Kontor og Data , Bryggeriforeningen, Center for Teleinformation (Danmarks Tekniske Universitet), Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark, Christian Rovsing A/S, COOP, CyberCity, Danmarks Automobilforhandlerforening, Danmarks Fotohandlerforening, Danmarks Optikerforening, Danmarks Radio, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Sportshandlerforening, Dansk Annoncørforening, Dansk Dagligvareleverandørforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Elektronik, Dansk EL-Forbund, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, DANSK IT, Dansk Magasinpresse, Dansk Management Råd (DMR), Dansk Markedsføringsforbund, Dansk Metal, Dansk Postordreforening, Dansk Standard, Danske Biludlejere , Danske Dagblades Forening, Danske Energiselskabers Forening, Danske Reklamebureauers Brancheforening, Datatilsynet, De Samvirkende Invalideorganisationer, De Samvirkende Købmandsforeninger, debitel, Demokratisk Lokalstation, Den Danske Dommerforening, Den Kristne Producentkomite, Det Centrale Handicapråd, DSB, Erhvervs- og Boligstyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, FAEM, FDA, FEHA ( Markedsføringsnævnet ), Finansministeriet, Finansrådet - Danske Pengeinstitutters Forening, Fischer & Lorenz, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Forenede Danske Motorejere, Foreningen for Dansk Internet Handel, Foreningen af Danske Internetleverandører, Foreningen af Danske Lokale Ugeaviser, Foreningen af Rejsearrangører i Danmark, Forsikring & Pension, (Forsikringens Hus), Forsvarsministeriet, Frederiksberg Kommune, Færøernes Landstyre, Føroya Tele, Global Connect, Global One, GN Store Nord, Grønlands Hjemmestyre, Handelskartellet i Danmark, Hi3G Denmark ApS, HK-Service, Hotel-, Restaurant- og Turisterhvervets Arbejdsgiverforening, HTS Interesseorganisationen, Håndværksrådet, IASTAR Danmark, Indenrigs- og sundhedsministeriet, ISPA DK (Foreningen af Internetleverandører) C/O Daisynet A/S, IT- og Telestyrelsen, IT-Brancheforeningen, Juridisk Institut, Justitsministeriet, KL, Komm c/o Kanal 2, Konkurrencestyrelsen, Kulturministeriet, Københavns Kommune, Københavns Universitet (Det Retsvidenskabelige Institut A), Landbrugsrådet, LO-Landsorganisationen i Danmark, Liberale Erhvervsråd, Managing Director SuperTEL Danmark, McKinsey & Company, Miljø- og Energiministeriet, Mobiltelebranchen, Motorcykelforhandler Foreningen, Møbelhandlernes Centralforening, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Orange, Plessner Svane Grønborg, Powercom, Radiobranchen Radiofaghandelens Brancheorganisation, Realkreditrådet, Repræsentantskabet ved Tele Danmark Landsdelsrådet for Jylland, Samarbejdsforum for Danske Lytter og seerorganisationer, Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-stationer, Sekretariatet for Telebrugernævnet og Teleklagenævnet, Service 900 Nævnet, Skatteministeriet, Socialministeriet, Sonofon A/S, Statsministeriet, Stofa, Sø- og Handelsretten i København, TDC, TDC’s Kunders Landsråd, TEKNIQ, Tele 2, Tele 8 Nordiska, Tele Danmarks Kunders Landsråd, TELE Greenland A/S, Telekommunikationsforbundet, Telekommunikationsindustrien, TELMORE A/S, Tele-Punkt Søborg A/S, Telia A/S, Trafikministeriet, Transcom Danmark A/S, TV 2, Udenrigsministeriet, WorldCOM, Zone Systems A/S, Økonomi- og Erhvervsmiministeriet og Århus Universitet.

G. Lovovervågning

Der henvises til bemærkningerne ovenfor vedrørende eventuel fremtidig nedsættelse af et virksomhedspanel.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

  Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Administrative og økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amter   Der vil i yderligere omfang end i dag skulle udarbejdes markedsanalyser i IT- og Telestyrelsen. Der vil endvidere som noget nyt skulle træffes afgørelser i IT- og Telestyrelsen på baggrund af disse markedsanalyser. Der indføres endvidere i graveloven og masteloven en maksimal sagsbehandlingstid i kommunerne og IT- og Telestyrelsen på 4 måneder i sager, hvor der er tvist mellem parterne. Reglen forventes alene at få administrative konsekvenser for tilrettelæggelsen af arbejdet og ikke økonomiske konsekvenser. Ændringen af markedsføringslovens § 6 a vil formentlig føre til flere henvendelser og klager til Forbrugerombudsmanden. Merarbejde i forbindelse hermed skønnes at kunne afholdes indenfor Forbrugerombudsmandens nuværende ressourcer.
Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Forpligtelsen for parterne til at indsende samtrafikaftaler til IT- og Telestyrelsen ophæves. Med ophævelse af bekendtgørelserne og indførelse af konkrete afgørelser målrettet den enkelte part bliver reguleringen af markedet mere målrettet. Parterne vil i højere grad end hidtil skulle fremsende oplysninger til IT- og Telestyrelsen med henblik på, at IT- og Telestyrelsen kan udarbejde markedsanalyser. Fællesantenneanlæg med mindre end 50.000 tilsluttede husstande kan blive pålagt forpligtelser om sikring af bredskærmsformat og om anvendelse af EU-standarder.
Miljømæssige konsekvenser Ingen for så vidt angår lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, lov om graveadgang og ekspropriation m.v. til telekommunikationsformål og lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v. For så vidt angår lov om markedsføring må lempelsen af forbudet mod at anvende uanmodede elektroniske reklamer forventes at føre til, at erhvervsdrivende i højere grad vil benytte denne reklameform frem for traditionelle adresseløse forsendelser eller direct mail i papirform. Ændringen af § 6 a forventes at medføre et fald i den mængde papir, der transporteres mellem afsender og modtager. Ændringen vil derimod næppe føre til et fald i papirforbruget, idet elektronisk kommunikation tit udskrives fremfor at blive læst på skærmen. Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Loven indeholder regler, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og –tjenester, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og –tjenester, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og –tjenester og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor.  

 

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til §§ 1-3

Udeladt.

Til § 4

Til nr. 1

Undtagelsen fra forbudet mod uanmodet markedsføring pr. elektronisk post gælder for alle erhvervsdrivende, uanset om disse er fysiske eller juridiske personer ligesom i § 6 a i øvrigt.

I lighed med forslaget til lovens § 6 a, stk. 1, er undtagelsen endvidere ikke begrænset til at gælde i forbrugerforhold, men gælder markedsføring pr. elektronisk post til alle kunder, uanset om vedkommende er forbruger, erhvervsdrivende eller en offentlig myndighed, og uanset om kunden er en fysisk eller en juridisk person.

Det foreslås, at det er en forudsætning for at komme ind under undtagelsen, at kunden selv har oplyst sin elektroniske adresse til den erhvervsdrivende. Den erhvervsdrivende kan således ikke benytte elektroniske adresser, der er oplyst af andre. Det er ligeledes en betingelse, at oplysningen er givet i forbindelse med salg af en vare eller en tjenesteydelse. Den erhvervsdrivende kan således kun benytte adresser, der er afgivet i forbindelse med indgåelse af en aftale om salg, vare eller en tjenesteydelse, og kun hvis kunden samtidig bliver oplyst om, at adressen vil kunne blive benyttet til fremsendelse af reklame samt om muligheden for at vælge dette fra. En erhvervsdrivende, der under andre omstændigheder kommer i besiddelse af en kundes elektroniske adresse, vil ikke være omfattet af undtagelsen.

Muligheden for at reklamere ved fremsendelse med elektronisk post, er desuden begrænset til markedsføring af egne tilsvarende varer eller tjenesteydelser. Dette skal forstås som tilsvarende vare- eller tjenesteydelsesgrupper, som den erhvervsdrivende selv forhandler, og ikke nødvendigvis som fuldstændig identiske produkter eller ydelser. Har man eksempelvis købt et par bukser og i forbindelse hermed afgivet sin elektroniske adresse – typisk fordi der er tale om handel på nettet – vil den erhvervsdrivende fremover kunne sende reklamer for andet tøj med elektronisk post. Den erhvervsdrivende har derimod ikke mulighed for at markedsføre andre typer varer eller tjenesteydelser, som måtte indgå i dennes varesortiment. Har en kunde købt en kuffert, må den erhvervsdrivende ikke senere kunne benytte kundens elektroniske adresse til at markedsføre sko. Adressen må heller ikke benyttes til at markedsføre andre erhvervsdrivendes tilsvarende produkter.

Endvidere er det som nævnt en betingelse, at kunden i forbindelse med afgivelsen af sin elektroniske adresse klart og utvetydigt er blevet oplyst om muligheden for at frabede sig fremtidig markedsføring. Det skal således være muligt for kunden med det samme at meddele, at vedkommende ikke ønsker at modtage reklame med elektronisk post. Muligheden for at melde fra kan fx fremgå af den bestillingsseddel eller hjemmeside, hvor kunden oplyser sin adresse eller af en ordrebekræftelse. Det skal også være let og uden omkostninger for kunden at melde fra. Muligheden for at melde fra skal ligeledes fremgå af alle henvendelser fremover, således at kunden, hver gang denne modtager en reklame med elektronisk post, bliver oplyst om muligheden for at frabede sig fremtidige reklamer.

Ved elektronisk post forstås i overensstemmelse med databeskyttelsedirektivets art. 2, lit. h, enhver meddelelse i form af tekst, stemmegengivelse, lyd eller billede, som sendes via et offentligt kommunikationsnet, og som kan lagres i nettet i modtagerens terminaludstyr, indtil meddelelsen hentes af modtageren. Dette indebærer, at elektronisk post inkluderer SMS-beskeder og MMS (Multi Messaging Service), der benyttes til at sende beskeder, hvori billeder, lyd og tekst kan kombineres, via internettet eller mobiltelefoni.

Undtagelsen fra det generelle forbud om uanmodet elektronisk markedsføring foreslås at gælde, selvom kunden på tidspunktet for afgivelse af sin elektroniske adresse er registreret på CPR-registrets liste over borgere, der ikke ønsker at modtage personligt stilet markedsføringsmateriale. Såfremt kunden ikke ønsker at modtage markedsføring pr. elektronisk post fra den erhvervsdrivende, må denne i stedet benytte sig af sin adgang til at melde fra samtidig med afgivelsen af sin elektroniske adresse.

Den erhvervsdrivende får efter den foreslåede bestemmelse alene ret til at fremsende sin markedsføring pr. elektronisk post. Fremsendelse af markedsføringsmateriale pr. fax eller brug af telefonisk opkaldsmaskine vil fortsat skulle følge reglerne i markedsføringslovens § 6 a, stk. 1, og kræver dermed et forudgående samtykke. Ligesom den erhvervsdrivende, der ønsker at benytte andre fjernkommunikationssystemer som f.eks. almindelig post, må følge reglerne i den nuværende § 6a, stk. 2.

Overtrædelse af det nye stk. 2 vil kunne straffes med bøde, jf. markedsføringslovens § 22, stk. 3. Endvidere vil Forbrugerombudsmanden kunne anvende sine øvrige beføjelser efter markedsføringsloven, der omfatter forhandling, afgivelse af forhåndsbesked, forhandling af retningslinier, administrative forbud, foreløbige forbud, og anlæggelse af en retssag. Endvidere kan enhver, der har en retlig interesse, anvende markedsføringslovens § 13 til at anlægge en sag om forbud, påbud og erstatning for overtrædelse af bestemmelsen.

Til nr. 2-5

Forslaget til ændringerne er konsekvensrettelser som følge af indsættelse af et nyt stk. 2, i § 6 a.

Til § 5

Udeladt.
Til § 6 I overensstemmelse med implementeringsfristen i direktivpakken foreslås loven at træde i kraft den 25. juli 2003.

Til §§ 7-10

Udeladt.



--------------------------------------------------------------------------------

1) Loven indeholder regler, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet) (EF-Tidende 2002 nr. L 108 s. 7), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og –tjenester (forsyningspligtdirektivet) (EF-Tidende 2002 nr. L 108 s. 51), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og –tjenester (rammedirektivet) (EF-Tidende 2002 nr. L 108 s. 33), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og –tjenester (tilladelsesdirektivet) (EF-Tidende 2002 nr. L 108 s. 21) og dele af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (databeskyttelsesdirektivet) (EF-Tidende 2002 nr. L201s. 37).

--------------------------------------------------------------------------------

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Udeladt