Lov nr. 831 af 18. december 1991

Lov nr. 831 af 18. december 1991 om ændring af lov om markedsføring
(Forbud mod mængdebegrænsning)


VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

 

§ 1

I lov om markedsføring, jf. lovbekendtgørelse nr. 455 af 17. juni 1991, foretages følgende ændring:

Efter § 6 indsættes som ny paragraf:
»§ 6 a. En detailvirksomhed må ikke fastsætte noget loft for, hvor stort et antal enheder den enkelte kunde må købe af en vare. Der må endvidere ikke nægtes salg til bestemte aftagere.
Stk. 2. De i stk. 1 fastsatte regler gælder ikke egentlige udsalgsvarer.«

§ 2

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Givet på Christiansborg Slot, den 18. december 1991

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Anne Birgitte Lundholt