Lovens formål og baggrund

Siden 1943 har den såkaldte vinkelskriverlov forbudt andre end advokater og visse særlige grupper at markedsføre sig med juridisk rådgivning.

Formålet med loven var primært at beskytte offentligheden mod at søge juridisk bistand hos ukvalificerede personer. Selve udøvelsen af erhvervsmæssig virksomhed med juridisk rådgivning var imidlertid ikke forbudt.

Med den nye lov om juridisk rådgivning har man ønsket at skabe mulighed for, at også andre rådgivere end advokater kan reklamere med, at de driver virksomhed med juridisk rådgivning. Loven ophæver vinkelskriverloven og ophæver dermed samtidig forbuddet mod markedsføring af juridisk rådgivning.

Forud for lovens ikrafttræden regulerede vinkelskriverloven andre end advokaters adgang til at markedsføre juridisk rådgivningsvirksomhed, mens retsplejelovens regler særligt regulerede og stadig regulerer advokaters forhold.

Hertil kom markedsføringslovens mere generelle regler om god markedsføringsskik, som også gjaldt for juridisk rådgivningsvirksomhed.

Endelig indeholdt særlovgivning på en række områder regler om juridisk rådgivningsvirksomhed. Det var (og er) f.eks. tilfældet for revisorer, ejendomsformidlere og landinspektører samt på det finansielle område.

Loven er blevet til på baggrund af en rapport fra ”Arbejdsgruppen vedrørende juridisk rådgivning mv.”, en tværministeriel arbejdsgruppe med repræsentanter for Finansministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Justitsministeriet som regeringen nedsatte i juni 2003. Arbejdsgruppen afgav i juni 2004 en rapport, hvori man bl.a. foreslog en ophævelse af den eksisterende vinkelskriverlov og dermed en ophævelse af forbuddet mod markedsføring af juridisk rådgivning.

Arbejdsgruppens forslag om en ophævelse af vinkelskriverloven var primært begrundet i, at det i højere grad skulle være muligt for andre end advokater og de rådgivere, som i forvejen var undtaget fra vinkelskriverlovens markedsføringsforbud at kunne drive erhvervsmæssig virksomhed med juridisk rådgivning, hvilket ville skabe øget konkurrence mellem advokater og andre juridiske rådgivere, herunder øget konkurrence på prisen for juridisk rådgivning.

Samtidig med ophævelsen af vinkelskriverlovens markedsføringsforbud har man med lov om juridisk rådgivning indført regler om god skik for juridisk rådgivning, Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med lovens overholdelse og i konkrete sager kan man klage til Forbrugerklagenævnet over dårlig rådgivning. På denne måde har man forsøgt at finde en hensigtsmæssig balance imellem på den ene side hensynet til at sikre forbrugerne den nødvendige beskyttelse, og på den anden side de konkurrencemæssige hensyn.

Loven er en offentligretlig lov, og overtrædelse af loven og bekendtgørelser udstedt i medfør af loven kan straffes med bøde, men en overtrædelse af loven har ikke nødvendigvis betydning ved afgørelsen af en civilretlig tvist mellem rådgiveren og en forbruger. Dette må afhænge af en vurdering ved i først omgang Forbrugerklagenævnet og i sidste ende domstolene.Dette må afhænge af en vurdering ved i først omgang Forbrugerklagenævnet og i sidste ende domstolene.