§ 1 - anvendelsesområde

§ 1. Denne lov finder anvendelse på enhver, der i erhvervsmæssigt øjemed driver virksomhed med rådgivning af overvejende juridisk karakter, når modtageren af rådgivningen (forbrugeren) hovedsagelig handler uden for sit erhverv. Rådgiveren har bevisbyrden for, at rådgivningen ikke er omfattet af loven.
Stk. 2. Loven omfatter ikke juridisk rådgivning, der ydes af advokater som led i udøvelsen af selvstændig advokatvirksomhed.
Stk. 3. Loven omfatter ikke juridisk rådgivning ydet af finansielle virksomheder, i det omfang økonomi- og erhvervsministeren har udstedt regler om god skik på det pågældende område.



Indledning

Bestemmelsen fastsætter lovens anvendelsesområde. Efter stk. 1 finder loven anvendelse på enhver, der i erhvervsmæssigt øjemed driver virksomhed med rådgivning af overvejende juridisk karakter over for forbrugere.

Loven omfatter dog ikke juridisk rådgivning, der ydes af advokater som led i udøvelsen af selvstændig advokatvirksomhed, jf. stk. 2, ligesom loven ikke omfatter juridisk rådgivning, der ydes af finansielle virksomheder i det omfang økonomi- og erhvervsministeren har udstedt regler om god skik på det pågældende område, jf. stk. 3.

Nedenfor uddybes lovens anvendelsesområde nærmere ud fra en gennemgang af følgende elementer:
• enhver
• erhvervsmæssigt øjemed
• juridisk rådgivning
• rådgivning af ”overvejende” juridisk karakter
• forbruger
• bevisbyrden for at forholdet ikke er omfattet af loven
• advokater (stk. 2)
• finansielle virksomheder (stk. 3)

Enhver
Loven omfatter ”enhver”, der under forudsætning af, at de øvrige betingelser nedenfor er opfyldt, yder juridisk rådgivning. Det er således f.eks. uden betydning, om den der yder den juridiske rådgivning gør det i selskabsform eller som personlig virksomhed.

Erhvervsmæssigt øjemed
Rådgivningen skal være ydet i erhvervsmæssigt øjemed. Herved forstås primært ydelse af juridisk rådgivning med indtægt for øje.

Dette vil normalt forudsætte, at kunden betaler for rådgivningen. Hvorvidt der betales et særskilt vederlag for den enkelte rådgivningsydelse, er dog ikke i sig selv afgørende for, om rådgivningen kan anses for at være ydet som led i rådgiverens erhvervsvirksomhed. Forudsat at de øvrige betingelser er opfyldt, vil juridisk rådgivning, der ydes som led i et løbende kundeforhold, også være omfattet af lovens anvendelsesområde i tilfælde, hvor denne enkeltstående rådgivning ydes vederlagsfrit, f.eks. for at bevare de gode kunderelationer, jf. forarbejderne.

Rådgivning ydet af f.eks. fagforeninger, interesseorganisationer mv. til medlemmerne (f.eks. besvarelse af medlemmers juridiske spørgsmål i en brevkasse eller i foreningens medlemsblad) er ikke omfattet, da rådgivningen ikke kan betragtes som erhvervsmæssig, ligesom en juridisk rådgivning i denne sammenhæng oftest vil være et accessorisk led i den almindelige medlemsbetjening om forhold, der i bred forstand har sammenhæng med foreningens formål, jf. nedenfor om rådgivning af ”overvejende” juridisk karakter.

Af andre eksempler på rådgivning, der heller ikke kan betegnes som erhvervsmæssig kan nævnes rådgivning ydet af frivillige retshjælpsinstitutioner, advokaters ydelse af frivillig retshjælp i de såkaldte advokatvagter og juridisk rådgivning, der vederlagsfrit ydes til familie eller venner.

Juridisk rådgivning
Når der i loven tales om juridisk rådgivning, skal dette forstås i bred forstand.

Både konkret juridisk rådgivning og juridisk rådgivning af mere generel karakter er omfattet.

Det er uden betydning, om rådgivningen er skriftlig eller mundtlig.

Der kan både være tale om juridisk rådgivning i form af skriftlige og mundtlige anbefalinger og vejledninger om retsgrundlaget på et bestemt område samt oplysninger om umiddelbare konsekvenser af kundens/forbrugerens valg. Loven omfatter også udfærdigelse eller udfyldelse af dokumenter i tilknytning til en sådan rådgivning.

Ydelse af juridisk bistand – f.eks. udfærdigelse af et testamente – hvor der i det konkrete tilfælde ikke er knyttet en egentlig juridisk rådgivning til ydelsen, men hvor ydelsen alene består i udarbejdelse af et dokument, er også omfattet af loven.

Andre eksempler på rådgivning omfattet af loven kan være udarbejdelse af kontrakter, skøder, testamenter, egentlig berigtigelse af ejendomshandler og skatterådgivning.

Rådgivning af ”overvejende” juridisk karakter
Rådgivningen skal være af ”overvejende juridisk karakter”, før den er omfattet af loven.

I en række tilfælde ydes den juridiske rådgivning i tilknytning til anden erhvervsmæssig rådgivningsvirksomhed, f.eks. i forbindelse med revisorvirksomhed, ejendomsformidlingsvirksomhed, landinspektørvirksomhed eller virksomhed udøvet af arkitekter, rådgivende ingeniører eller bygmestre.

I tilfælde af sådanne sammensatte rådgivningsydelser, som indeholder forskellige former for rådgivning, f.eks. både juridisk og økonomisk rådgivning, er det afgørende for, om rådgivningen falder ind under loven, om hovedydelsen består i juridisk rådgivning, eller om den juridiske rådgivning er accessorisk i forhold til anden rådgivning. I førstnævnte tilfælde er rådgivningen omfattet af loven, mens den i sidstnævnte tilfælde falder uden for lovens anvendelsesområde.

Dette indebærer ifølge forarbejderne, at en revisor, som f.eks. rådgiver en kunde om juridiske forhold i forbindelse med stiftelse af et selskab eller overdragelse af en virksomhed og samtidig – i mindre omfang – bistår kunden med udarbejdelse af regnskab i kundens eksisterende virksomhed, vil være omfattet af dette lovforslag.

Yder revisoren derimod i forbindelse med udarbejdelsen af kundens regnskab samtidig vejledning om de gældende skattemæssige og momsretlige regler, vil rådgivningen ikke være omfattet af loven, idet hovedydelsen vil bestå i udarbejdelsen af regnskabet, mens den juridiske rådgivning (om de skatte- og momsmæssige regler) vil være accessorisk hertil.

Som et andet eksempel nævner forarbejderne en ejendomsformidler, der påtager sig at udfærdige en ægtepagt for en kunde og samtidig hermed – i mindre omfang – orienterer kunden om mæglersalær, annonceringsudgifter osv., såfremt kunden på et tidspunkt måtte ønske at sælge sin faste ejendom. Her vil den juridiske ydelse være hovedydelsen, og ejendomsformidlerens rådgivning vil derfor være omfattet af loven.

Orienterer ejendomsformidleren derimod i forbindelse med en kundes salg af en fast ejendom kunden f.eks. om reglerne vedrørende tinglysning af skødet eller om prioritetsrækkefølgen af hæftelserne i ejendommen, vil denne rådgivning ikke være omfattet af loven, da købet eller salget af ejendommen vil være hovedydelsen, mens den juridiske rådgivning vil være den accessoriske ydelse.

I forlængelse heraf bemærkes, at en række rådgivningshverv allerede er underlagt regler om god skik, herunder etiske regler fastsat af de relevante brancheorganisationer på området. I disse tilfælde vil reglerne om god skik efter dette lovforslag således erstatte (eller udgøre et supplement) til sådanne branchefastsatte regler.

I tilfælde af sammensatte rådgivningsydelser, hvor det kan give anledning til tvivl, om hovedydelsen er juridisk rådgivning eller anden rådgivning, må der ved afgørelsen af, om loven finder anvendelse, anlægges en konkret og samlet vurdering af den rådgivning, der ydes. I tvivlstilfælde kan det også indgå i vurderingen, hvordan rådgiveren markedsfører sig samt rådgiverens uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige baggrund. Den betegnelse, hvorunder rådgivningsvirksomheden drives, er imidlertid ikke i sig selv være udslagsgivende.

Forbruger
Kun juridisk rådgivning ydet til forbrugere er omfattet af loven.

Definitionen af en forbruger i lovens forstand er den samme som i den øvrige lovgivning, herunder købeloven og forbrugeraftaleloven. Det vil sige, at forbrugeren i sin kontakt til den juridiske rådgiver hovedsageligt skal have handlet uden for sit erhverv.

Bevisbyrden for at forholdet ikke er omfattet af loven
Det er rådgiveren og ikke forbrugeren, der har bevisbyrden for, at rådgivningen ikke er omfattet af loven. Dette gælder for det første i forhold til spørgsmålet, om forbrugeren i den konkrete situation er at betragte som forbruger eller ej. Men derudover gælder det også i forhold til vurderingen af, om der har været tale om en såkaldt ”sammensat rådgivningsydelse”, som både består i juridisk og anden rådgivning, jf. ovenfor. Hvis rådgiveren kan dokumentere at forbrugeren i den konkrete situation ikke kan betragtes som forbruger, eller at der har været tale om en sammensat rådgivningsydelse, er forholdet ikke omfattet af loven.

Advokater (stk. 2)
Advokaters juridiske rådgivning som led i udøvelsen af selvstændig advokatvirksomhed er ikke omfattet af lov om juridisk rådgivning, jf. lovens § 1, stk. 2.

Undtagelsen omfatter både advokater, som udøver selvstændig advokatvirksomhed, advokater ansat hos en advokat, som udøver selvstændig advokatvirksomhed, og advokater ansat i et advokatselskab.

Når selvstændig advokatvirksomhed er undtaget fra lovens anvendelsesområde, skyldes det, at advokaters virksomhed i forvejen i høj grad er reguleret, navnlig i retsplejelovens §§ 119-147 g og i Advokatsamfundets vedtægt, der skal godkendes af justitsministeren, jf. retsplejelovens § 143, stk. 4.

Udøvelse af advokatvirksomhed kræver således bl.a. offentlig autorisation i form af advokatbeskikkelse, der meddeles af justitsministeren, og for at kunne blive beskikket som advokat skal man have bestået den juridiske kandidateksamen og i mindst 3 år have været i praktisk juridisk virksomhed som fuldmægtig hos en advokat, der udøver almindelig advokatvirksomhed, eller som dommer- eller politifuldmægtig. Herudover skal man i dag have bestået advokateksamen.

Herudover er advokater i udøvelsen af deres virksomhed også forpligtede til at efterleve en række grundlæggende faglige og etiske krav. Retsplejelovens § 126 bestemmer således, at advokater skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik. Herunder skal advokaten udføre sit hverv grundigt, samvittighedsfuldt og i overensstemmelse med, hvad berettigede hensyn til klientens tarv tilsiger. God skik reglerne er en retlig standard, hvis indhold nærmere fastlægges af Advokatnævnet og domstolene.

Advokater ansat i andre virksomheder (husadvokater) er derimod ikke omfattet af undtagelsen. Når de erhvervsmæssigt yder juridisk rådgivning, f.eks. til deres virksomheds kunder, skal de dermed overholde reglerne i lov om juridisk rådgivning.

Husadvokater skal i øvrigt være opmærksomme på, at de ikke frit må anvende deres advokattitel ved rådgivning af andre end den virksomhed eller organisation, de er ansat i. Overtrædelse heraf kan medføre strafansvar for såvel advokaten som den virksomhed, han er ansat i, jf. retsplejelovens § 124, stk. 6. En advokat, der er ansat af f.eks. en faglig organisation, må således ikke yde juridisk rådgivning til organisationens medlemmer under anvendelse af sin advokattitel. På samme måde må en virksomhedsansat advokat – f.eks. en advokat ansat i en revisionsvirksomhed – ikke anvende sin advokattitel i forbindelse med rådgivning af revisionsvirksomhedens kunder. En organisation må dog som mandatar ved en i organisationen ansat advokat udføre retssager for deres medlemmer inden for foreningens interesseområde, jf. retsplejelovens § 124, stk. 1, 3. pkt.

Finansielle virksomheder (stk. 3)
§ 1, stk. 3 undtager juridisk rådgivning, der ydes af finansielle virksomheder i det omfang økonomi- og erhvervsministeren har udstedt regler om god skik på det pågældende område.

Undtagelsen skal ses i sammenhæng med, at finansielle virksomheder allerede i dag er omfattet af god skik-regler i forbindelse med rådgivning, og at disse god skik-regler også gælder for den del af rådgivningen, som måtte bestå i juridisk rådgivning. Desuden fører Finanstilsynet tilsyn med finansielle virksomheders overholdelse af reglerne.

Visse finansielle virksomheder, som ikke er omfattet af lov om finansielle virksomheder, er tilsvarende undergivet regler om god skik, ligesom der føres tilsyn med disse virksomheder fra
Finanstilsynets side. Udover bank-, forsikrings- og realkreditvirksomhed omfatter undtagelsen således også finansielle virksomheder omfattet af lov om forsikringsformidling, lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger samt lov om tilsyn med firmapensionskasser.

Afgrænsningen af kredsen af undtagne finansielle virksomheder svarer til § 2, stk. 2, i markedsføringsloven.