Fradrag for brug ved ophævelse af køb

For nylig traf Højesteret afgørelse i den såkaldte MPEG 4 retssag. Det der især fik opmærksomhed i den forbindelse var, at Højesteret fastslog, at en sælger, der er klar over (eller burde være klar over), at et nyindkøbt tv inden for dettes normale levetid ikke ville kunne benyttes til at modtage de almindelige danske public service kanaler uden tilkøb af ekstraudstyr, burde gøre køber opmærksom herpå i forbindelse med købet. Formentlig ikke noget overraskende resultat for de fleste, og forud for Højesterets afgørelse var først Forbrugerklagenævnet og sidenhen Østre Landsret da også nået frem til samme resultat.

Hvad der ikke har fået så meget opmærksomhed i forbindelse med dommen, men som er nok så interessant, er at Højesteret samtidig fastslog, at sælger, der ifølge afgørelsen var nødt til at acceptere forbrugerens ophævelse af købet af tv’et, kunne foretage et fradrag for brug i den periode forbrugeren havde anvendt tv’et.

Tankegangen er ikke ny, idet det ved ophævelse af køb af biler i mange år har været almindelig praksis at foretage fradrag for brug ud fra den tankegang, at forbrugeren jo har haft nytte af varen i en periode og ikke bør opnå en berigelse på sælgers bekostning ved at få alle penge tilbage. På andre områder har der imidlertid ikke været praksis for at foretage fradrag for brug ved ophævelse af købet.

På baggrund af Højesterets dom vil det være naturligt for mange erhvervsdrivende at overveje, om ikke der bør ske fradrag for brug i sager ved Forbrugerklagenævnet og i øvrigt, ikke som hidtil kun i sager om biler, men også i sager om varer af langt mindre, men nok ikke helt ubetydelig værdi. Det er svært at se, hvilket belæg der generelt skulle være for fremadrettet at afvise fradrag for brug i sager om køb af tv, pc’er, smartphones, møbler og andet.

I MPEG 4 retssagen blev fradraget fastsat til 10 % af købsprisen pr. år, formentlig ud fra en betragtning om, at tv’et måtte forventes at kunne holde i 10 år. Hvis det er korrekt, ville det vel ikke være utænkeligt at foretage et fradrag på 20 % pr. år for f.eks. en smartphone, som vel næppe har en forventelig levetid på over 5 år.

Det bliver spændende at se, hvilken betydning dommen får i praksis. Man må gå ud fra, at erhvervslivets brancheorganisationer vil arbejde for, at der i langt videre omfang end hidtil foretages fradrag for brug.